A Pioneer makeover?

Alt om GDS

A Pioneer makeover?

Indlægaf kbekke » tirs 6. dec 2011 21:28

Så skete det alligevel: Røg i med begge ben samlet og nu står den og griner af mig...

Vinter-Vintage-Projektet!

Billede

Model betegnelse Pioneer PL-55D. Vist ikke noget særligt, men tung som et ondt år og måske med potentiale? Virker umiddelbart velbygget. Fjedre i benene og metalramme. Plinten er vist bare noget spån-ejnar med vinylfolie og armboardet af plastik(?)

Knapperne er noget slatne i det og selve armen - ved ikke rigtigt, der er auto-return, så måske skal den bare ha' lov til at blive siddende? Stroboskopet er vist iøvrigt røget i svinget.

Jeg er en smule på Herrens mark, men nu står den her altså og noget må der gøres: Spørgsmålet er hvad og hvormeget?

Hvis der er nogen, der har erfaringer med modellen, kommentarer, praktiske fifs eller gode ideer til projektet, så bare fyr løs.

Step 1 herfra bliver nok bare at få den gjort ren og se om der kan komme lyd ud af den :roll:
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1454
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf Edge » tirs 6. dec 2011 23:24

Orh den er fed! Mener en bruger på "den anden side" Solvin hedder han, sværger til den model. Mener osse Santashooter har haft modellen, måske han kan byde ind med råd. Ellers tillykke med den! :thumbsup:
Remember, Tuesday is Soylent Green Day.
Edge
 
Indlæg: 910
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Viborg
Lokalitet: Midtjylland

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf kbekke » ons 7. dec 2011 01:25

OK, situations-rapport:

Step 0,5 blev download af service manual fra VE og det var uhyggelig læsning, skal jeg love for. Partlister, konstruktions-tegninger og elektriske diagrammer i en lind strøm! Lad os bare sige, at det plejer vi ikke at bruge til en Rega...

Ellers er den gode nyhed, at der er hul igennem - på den ene kanal - og det, der kommer, er faktisk ikke så tosset i betragning af at den medfølgende PU er en totalt skamredet Concorde Pro, der ifølge sælger "ikke behøvede at blive skiftet i resten af min levetid"(!)

Men ok, skiderikken havde jo også annonceret varen som en PL-550, der iøvrigt skulle fungere perfekt.

Men never mind; der roteres både med 33 og 45 rpm, sådan ca. ihvertfald. Autoreturn, lift og trimpotmetrene fungerer også. God, fast bund og omdrejningerne lyder stabilt i mine ører ;)

Men altså, lyd i kun en kanal betyder af med skørterne, Sofie:

Billede

Nederst til højre anes udgangen. Der er ikke fast kabel, men derimod rca-stik monteret og de har fået en ordentlig een på goddagen. Oplagt at fejlsøge her, men der måles umiddelbart 0 Ohm på alle forbindelser. Øv-bøv. Forhåbentlig er det ikke en tonearm-rewire, vi skal ud i. Næste forsøg bliver nok alligevel at forbinde phono-kabler direkte til tonearmens kabler, selvom jeg ikke er sikker på at den arm får lov at blive i længden.

Og så skal jeg (også) på jagt efter en standard headshell, så jeg kan få min Grado Red på og lissom begynde at forholde mig til det hele.

Men ellers og bortset fra alt det spindelvæv, som ikke ses på billedet, er alt tilsyneladende som om apparatet trillede ud af fabrikken igår. Elektronikken ser fuldstændigt ny ud og mekanikken er pinligt ren, men hold op, hvor er der meget af den!

:shock:

Faktisk så meget, at tanken om en massiv plint vist ligeså kan skrottes med det samme...

Medmindre selvfølgelig man laver en total stripdown, gør den 100% manuel og smider strømforsyningen i et separat kabinet?

Men vil det ikke være synd? Det vil jeg lige gå og tænke lidt over.

Tak for opmærksomheden.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1454
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf r-l-b » ons 7. dec 2011 02:56

Der sidder nogle små kontakte i armen der hvor headshellet sættes fast - prøve at motionere dem - nogle gange sætter de sig og så når de ikke helt ud og får kontakt med headshellet og så kan lyden svipse i den ene eller begge kanaler - på en måde er det lidt fedt at pioneer bare klistrede vinyltræ på dde pladespillere og så til gengæld lavede nogle - for pengene - meget vellydende pladespillere - selv er jeg glad for min pl12d som er min trofaste backup spille
Garrard 301 SME 3012 Denon 103 - Luxman CX-1 - Luxman CL 350 - 2 x Luxman M120A - Tannoy DC 12" (3149) i Duelundhorn - Garrard 401 - Tannoy DC 10" 2558
Brugeravatar
r-l-b
 
Indlæg: 1378
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Humlebæk

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf kbekke » ons 7. dec 2011 08:42

r-l-b skrev:Der sidder nogle små kontakte i armen der hvor headshellet sættes fast - prøve at motionere dem - nogle gange sætter de sig og så når de ikke helt ud og får kontakt med headshellet og så kan lyden svipse i den ene eller begge kanaler - på en måde er det lidt fedt at pioneer bare klistrede vinyltræ på dde pladespillere og så til gengæld lavede nogle - for pengene - meget vellydende pladespillere - selv er jeg glad for min pl12d som er min trofaste backup spille


Will do, tak for tippet.

Plinten er faktisk ikke så ringe igen. Det er godt nok bare en ramme, men den er overraskende solid. Nærmest en sandwich-konstruktion med massive træ-lister og noget, der ligner kraftig spånplade.

Med metalrammen nedenunder og selve værket, der kobler ovenfra, tror jeg ikke nødvendigvis, der er vundet en hel masse ved at skifte den.

Vinylen er desværre skadet hist og her, så udvendigt skal der gøres noget om ikke andet så af hensyn til det visuelle.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1454
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf Gottschalck » ons 7. dec 2011 09:30

Fin fin spille. Jeg har vist et blankt metal Pioneer head-shel i overskud, hvis det er noget du kan bruge?

Venligst Jesper
Brugeravatar
Gottschalck
 
Indlæg: 1728
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Ballerup
Lokalitet: Ballerup

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf Boptilyoudrop » ons 7. dec 2011 13:59

Tillykke med en fin spille. Jeg ville selv renovere nænsomt men grundigt. Rense alle kontakter, potmetre og andre forbindelser. Kniber det med stabiliteten er det ofte snavs i de potmetre der justerer hastighed. På nogle modeller sidder der også et relæ der bryder når værket stopper/armen føres tilbage. Hvis der er sådan et, så er det et oplagt sted at rense kontakter. Måske nye forbindelser til PU? Er der slør i armen? Det store leje i armbasen som armen drejer i, vil sikkert sløre lidt, det er ret tricky at justere, det må endeligt ikke skabe modstand. De to små der styrer den vertikale bevægelse skal helt sikkert forsegles efter justering, evt med en meget lille dråbe sekundlim. Er alle samlinger i armen stramme og faste?

God fornøjelse.
Boptilyoudrop
 
Indlæg: 1131
Tilmeldt: 13 maj 2010
Geografisk sted: Sy'fyn, græs mellem tæer, vand mellem øer og solen foroven
Lokalitet: Faaborg opland

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf kbekke » ons 7. dec 2011 16:18

Tak for kommentarer og tips indtil videre. Jeg vil nok forsøge at få den til at virke så optimalt som muligt as-is, inden jeg begynder på nogen form for ombygning.

Bop nævner noget med et relæ:

Jeg undrede mig faktisk over at signalet er forbundet - ikke bare til udgangene - men også til noget, jeg ikke lige umiddelbart kan gennemskue.

Billede

Det nederste sæt grå ledninger går til rca-ud og det øverste forsvinder op i mekanikken et sted. Det må jeg nok ha' forsket lidt mere i.

Jeg ville rigtigt gerne gå i lag med selve armen og kontakterne, selvom det mekaniske fungerer rimeligt. Problemet er, at for at komme til armboard osv. skal jeg igennem et morads af fjedre, tandhjul og gribearme. Det skal nok komme, men jeg skal lige tage mod til mig og så - stille og roligt.

What about the tonearm? Den ligner noget, jeg har set andre steder, noget japanese OEM, lidt Acos-agtig. Men jeg har ikke kunnet finde særligt meget konkret på den endnu.

Billede

Hvis der er nogen, der kender den, så byd gerne ind. Jeg er i tvivl, om den er værd at arbejde videre med på sigt, eller om jeg skal se mig om efter noget andet evt. med integreret lift?
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1454
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf P. M. Hedegaard » ons 7. dec 2011 16:30

kbekke skrev:Men ok, skiderikken havde jo også annonceret varen som en PL-550, der iøvrigt skulle fungere perfekt.


Er det den, der var til salg på Svendborg-egnen på den Gule?
P. M. Hedegaard
 

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf mcs_5 » ons 7. dec 2011 20:36

kbekke skrev:Det nederste sæt grå ledninger går til rca-ud og det øverste forsvinder op i mekanikken et sted. Det må jeg nok ha' forsket lidt mere i.

Det kan sagtens være et sæt kontakter der muter (= kortslutter) signalet inden armen bliver løftet. Min Granat bruger samme system.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf kbekke » ons 7. dec 2011 20:45

P. M. Hedegaard skrev:
kbekke skrev:Men ok, skiderikken havde jo også annonceret varen som en PL-550, der iøvrigt skulle fungere perfekt.


Er det den, der var til salg på Svendborg-egnen på den Gule?


Det vil jeg helst hverken be- eller afkræfte: Jeg har ikke noget ønske om at hænge folk ud i offentligheden, uanset om det er berettiget eller ej. Jeg nævner det, fordi det er en del af historien og så må læseren drage sin egen konklusion.

Jeg ved godt, hvordan tingene fungerer derude og føler ikke at jeg er blevet snydt. Det er et fint lille projekt, det her og jeg har i forvejen masser af grej, der står og ser fint og originalt ud og bare spiller og spiller.

Det er faktisk helt ok, men ja - en kræmmer, det var han sgu!

:lol:
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1454
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf P. M. Hedegaard » ons 7. dec 2011 21:08

kbekke skrev:
P. M. Hedegaard skrev:
kbekke skrev:Men ok, skiderikken havde jo også annonceret varen som en PL-550, der iøvrigt skulle fungere perfekt.


Er det den, der var til salg på Svendborg-egnen på den Gule?


Det vil jeg helst hverken be- eller afkræfte: Jeg har ikke noget ønske om at hænge folk ud i offentligheden, uanset om det er berettiget eller ej. Jeg nævner det, fordi det er en del af historien og så må læseren drage sin egen konklusion.


Jeg spurgte kun fordi, at jeg bad manden om nogle billeder og han vendte tilbage, at det kunne han ikke finde ud af.... Så droppede jeg det.
P. M. Hedegaard
 

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf Gottschalck » ons 7. dec 2011 23:21

Armen ligner noget standard japansk, måske en Micro i den billige ende. Det kan godt fungere udemærket med en hæderlig PU på - måske den gode klassiske Ortofon OM 30. Den plejer at fungere på de arme. På de billeder du har lagt op ser jeg ikke noget, der ser mystisk ud. Phonokablet har jo to kanaler - en stel og inderlederen ( den varme) til hver kanal. De er så samlet på loddeterminalerne inden i pladespilleren. Når du får mit headshel kan du ganske simpelt måle forbindelserne fra de små linzetråde på headshellet og ud i phonobøsningerne i den anden ende med et ohmmeter. Der må ikke være kontakt mellem skærmen (stel) og inderlederen på nogen af kanalerne ellers har du kortslutning.

Håber ikke det var for pædagogisk på den ufede måde.

Venligst jesper
Brugeravatar
Gottschalck
 
Indlæg: 1728
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Ballerup
Lokalitet: Ballerup

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf mcs_5 » ons 7. dec 2011 23:49

Gottschalck skrev:På de billeder du har lagt op ser jeg ikke noget, der ser mystisk ud. Phonokablet har jo to kanaler - en stel og inderlederen ( den varme) til hver kanal. De er så samlet på loddeterminalerne inden i pladespilleren.

Det interessante er så, at kablerne går i to retninger fra loddeterminalen. Og der er to ledninger med skærm pr. kanal :)

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: A Pioneer makeover?

Indlægaf Gottschalck » tors 8. dec 2011 00:01

Tjoe det kan jeg da godt se. Ser lidt mystisk ud ved nærmere eftersyn.
Hilsen Jesper
Brugeravatar
Gottschalck
 
Indlæg: 1728
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Ballerup
Lokalitet: Ballerup

Næste

Tilbage til Gør-det-selv-vintage



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 9 gæster