OK, situations-rapport:
Step 0,5 blev download af service manual fra VE og det var uhyggelig læsning, skal jeg love for. Partlister, konstruktions-tegninger og elektriske diagrammer i en lind strøm! Lad os bare sige, at det plejer vi ikke at bruge til en Rega...
Ellers er den gode nyhed, at der er hul igennem - på den ene kanal - og det, der kommer, er faktisk ikke så tosset i betragning af at den medfølgende PU er en totalt skamredet Concorde Pro, der ifølge sælger "ikke behøvede at blive skiftet i resten af min levetid"(!)
Men ok, skiderikken havde jo også annonceret varen som en
PL-550, der iøvrigt skulle fungere perfekt.
Men never mind; der roteres både med 33 og 45 rpm, sådan ca. ihvertfald. Autoreturn, lift og trimpotmetrene fungerer også. God, fast bund og omdrejningerne lyder stabilt i mine ører
Men altså, lyd i kun en kanal betyder af med skørterne, Sofie:

Nederst til højre anes udgangen. Der er ikke fast kabel, men derimod rca-stik monteret og de har fået en ordentlig een på goddagen. Oplagt at fejlsøge her, men der måles umiddelbart 0 Ohm på alle forbindelser. Øv-bøv. Forhåbentlig er det ikke en tonearm-rewire, vi skal ud i. Næste forsøg bliver nok alligevel at forbinde phono-kabler direkte til tonearmens kabler, selvom jeg ikke er sikker på at den arm får lov at blive i længden.
Og så skal jeg (også) på jagt efter en standard headshell, så jeg kan få min Grado Red på og lissom begynde at forholde mig til det hele.
Men ellers og bortset fra alt det spindelvæv, som ikke ses på billedet, er alt tilsyneladende som om apparatet trillede ud af fabrikken igår. Elektronikken ser fuldstændigt ny ud og mekanikken er pinligt ren, men hold op, hvor er der meget af den!
Faktisk så meget, at tanken om en massiv plint vist ligeså kan skrottes med det samme...
Medmindre selvfølgelig man laver en total stripdown, gør den 100% manuel og smider strømforsyningen i et separat kabinet?
Men vil det ikke være synd? Det vil jeg lige gå og tænke lidt over.
Tak for opmærksomheden.