af MKO » man 4. nov 2019 16:11
Tusind tak for jeres kommentarer. De er læst med glæde og interesse. Jeg er så svineheldig at være kontaktet af en herinde, som jeg skal hjem til onsdag med grejet på nakken. Det bliver utrolig nostalgisk igen at se elektronik på indersiden. Jeg har efter sygdom glemt næsten alt hvad jeg kunne om det. Dengang jeg var i komponentbranchen solgte firmaet endda relæer, tusindvis af dem. SDS-Relais - Matsushita.
Vi solgte også potmetre fra Belling Lee - Det var fedt og besøge dem, de havde fabrik sammen med Enfield - dem med både våben og motorcykler. I 80érne lignede fabrikken noget der var direkte taget fra 1945.
Hvis jeg skal forsøge at bruge hovedet bare lidt, så tror jeg det er et relæ-problem. Når jeg tænder kommer kanalen lidt efter præcis som et relæ skifter ind. Det er ikke den knasende on off on off on - men kun én gang og så kører den.
Jeg ser frem til at finde næste bedre trin i både forstærker og højtalere. Hvis jeg skal købe noget i dag vil det være en blanding af nostalgi, forældet viden kombineret med en teenage tilgang i hvad der ser godt ud. Det er sikkert sjovt men ikke smart når ørerne skal forkæles. Fejlkøb er kun sjove når de kan bruges til et eller andet og man kan lægge grejet til beholdningen af sjovt udstyr.
Michell Syncro SME 3009 S2 improved, ERA mk5 SME 3009 S2, ERA mk5 SME 3009 S2, Sansui AY-717, TU-717, Yamaha A700, Tannoy, Ser efter brugte højttalere.