Fredmarantz' vintagehifi

Vis os dit grej
Besvar
Fredmarantz
Redaktør
Indlæg: 7822
Tilmeldt: 15 maj 2010, 01:12
Lokalitet: Herning

Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af Fredmarantz »

Hej Alle!

Nu har jeg trasket rundt på denne herlige Vintagehifi-side i årevis og har vist nogle af mine ting frem her og der, men har aldrig haft min egen tråd om mine ting og min gøren og laden i denne interesse. Nu føler jeg tiden er kommet. Jeg vil vise en del billeder og skrive lidt om, hvad jeg går og roder med i ny og næ - ganske som mange af I andre, som gør det samme. Det kan måske - måske skabe lidt større sammenhæng i hvad der sker hos mig fra tid til anden.

Som mange ved, så har jeg en særlig sød tand for gammelt Marantz-udstyr fra starten af firmaets eksistens og op til ca. 1977-78, hvor jeg synes, at kvaliteten så småt på de fleste produkter ændrer karaktér og hvor min interesse bliver dalende. Jeg har en del af de "sjove" modeller, men mangler da også nogle af de allerførste ting - som desværre er meget dyre i anskaffelse. Det er heller ikke noget, som man lige finder på en genbrugsplads i DK (heldigvis :shock: )

Ligeså har jeg gennem årene erhvervet mig andre spændende ikke-Marantz apparater, som jeg ligeledes synes er ganske interessante. Der er ting, som jeg synes har en særlig plads i hifihistorien - i hvert tilfælde MIN hifi-historie.

Jeg lægger ud med noget ikke-Marantz, som jeg tilfældigvis har til at stå og spille pt. Det er nemlig mit Ortofon-udstyr. En KS-601 samt min Ortofon/Thorens TD124 m. Ortofon SMG 212 samt SPU GT/

KS-601'eren er erhvervet fra et autoværksted i Ikast for en del år tilbage. Den stod gemt væk på en stor industrireol og var alvorligt støvet og trængte til en overhaling, som den fik ... rengøring til det hysteriske - Gennemgang og elektrisk genopretning af D.Duck. Den fik ny original Siemens Selenensretter samt fik udskiftet nogle lytter samt fik et par nye rør her og der. Den er nu sund og rask og spiller fint og stabilt. Hvis man skriver Ortofon KS601 på Google, får man billeder op fra Hifiengine, hvor den står på et rødt klæde. Det er faktisk netop mit eksemplar, man ser dér. PÅ de omtalte billeder på Hifiengine, er den dog endnu ikke gjort i stand elektrisk, men det ser man jo ikke. :p

Ortofon/Thorens TD124'eren er erhvervet og serviceret, som historien fortæller i denne tråd, hvor der også befinder sig en del før/efter-billeder:

http://www.vintagehifi.dk/forum/viewtop ... ilit=td124

Nå - her står de så på hylden og stråler. Hele opstillingen spiller faktisk rigtig godt - KS601'eren skal lige være varm, før den falder på plads lydmæssigt. Det bliver den så også pænt hurtigt. :p

Tilføjelse: Mine billeder vendte først på hovedet over én kam - men nu har jeg rettet det efter følgende opskrift::

Hvis jeg, medens jeg fotograferer, holder min iPad så både den fysiske runde startknap SAMT den hvide runde virtuelle knap på iPad-skærmen, hvor man udløser, i samme side (højre) - så vil det billede, der bliver taget, stå rigtigt på forummet.

Vh
freddy
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
elektrum
Indlæg: 39
Tilmeldt: 20 sep 2016, 00:42
Lokalitet: København K
Geografisk sted: Sjælland Øst(Kbh)

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af elektrum »

Tak for fine fotos.. (står gerne på hovedet, for at nyde synet ;0).. For det ser da bare lækkert ud..
Brugeravatar
Tonni
Indlæg: 4953
Tilmeldt: 20 apr 2010, 17:47
Lokalitet: Dalbyover
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af Tonni »

For pokker, du forstår da også at sætte folk griller i hovedet... :OLO:
Er det 10B, 7C, 3300 og Treshold FET9 jeg aner?
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Louis
Indlæg: 2840
Tilmeldt: 19 apr 2010, 21:10
Lokalitet: Hørning

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af Louis »

Puha - det bliver en lang tråd:-) dejligt at se Thorens i Ortofon plint sammen med passende forstærker.

Jeg glæder mig til at se billeder af “resten” ;)
Venligst Louis
Dan63
Indlæg: 654
Tilmeldt: 24 jun 2012, 00:48
Lokalitet: Brøndby Strand

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af Dan63 »

Hej Freddy.

Har du mulighed for at skrive lidt om hvad du viser af "guf" på billederne?

Mvh Dan
IMF RSPM mk4 Min førerhund vil ikke sige, hvordan de ser ud, men de lyder godt:)
Fredmarantz
Redaktør
Indlæg: 7822
Tilmeldt: 15 maj 2010, 01:12
Lokalitet: Herning

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af Fredmarantz »

Hej Dan!

jo - jeg har highlighted en Ortofon KS601 integreret forstærker - samt den fine Ortofon/Thorens TD124 mk1 med SMG212-arm incl. hi-jack-lift og SPU GT/-pick-up - den står så i den smukke Ortofonplinth i sort udgave.. Et efter min mening rigtig flot og stilstramt sæt. Dette sæt er der en del billeder af.

Man kan så også skimte nogle af mine andre ting, nemlig en - Marantz 7 forforstærker (rørbestykket) - en Marantz 1200B-integreret forstærker - en Threshold FET9 - forforforstærker og slutteligt min Marantz model 10B- fm-rørtuner (22 rør incl. scope-rør). (her gættede Tonni (næsten) rigtigt på det hele.)

De sidste ting kom nu mest med på billedet, da jeg ikke kunne undgå det grundet beskæringen. De vil blive "highlighted" ved en senere lejlighed.

Vh
Freddy
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
Indlæg: 2068
Tilmeldt: 19 apr 2010, 08:35
Lokalitet: Frederiksberg
Kontakt:

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af Sorenki »

Kæft det ser godt ud, Freddy!
Jeg håber jeg en dag kan få en chance for at lytte til dit sæt rendyrket Ortofon :)
Til næste indlæg må du altså lige få et par billeder af dit blå JBL sæt også!

jeg oplever også problemer med billeder fra I-devices, så jeg er også gået over til at bruge et digi kamera og så er der ingen problemer :)
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Accuphase 50 års Jubilæum: https://auditur.dk/accuphase-the-very-early-history/
Dan63
Indlæg: 654
Tilmeldt: 24 jun 2012, 00:48
Lokalitet: Brøndby Strand

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af Dan63 »

Hej igen Freddy.

Mange tak!
Det er en skam du bor så langt væk, det kunne faktisk være interessant at "se" og få et lyt på. :-)

Mvh Dan
IMF RSPM mk4 Min førerhund vil ikke sige, hvordan de ser ud, men de lyder godt:)
Brugeravatar
stiv
Indlæg: 142
Tilmeldt: 13 maj 2010, 10:35
Lokalitet: Taastrup
Geografisk sted: Taastrup/-Vestegnen

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af stiv »

Fredmarantz skrev:Jeg har besluttet at lave nogle nye billeder, som jeg vil sætte ind i mit første indlæg. Jeg tager dem med et normalt digi-camera i stedet ved snarest mulige lejlighed og erstatter de trælse billeder med nye gode.

Vh
Freddy
Nåå, man har ramt muren, du er da ellers ikke lige typen som giver så nemt op, vel :lol:

Vh
:p
Fredmarantz
Redaktør
Indlæg: 7822
Tilmeldt: 15 maj 2010, 01:12
Lokalitet: Herning

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af Fredmarantz »

ok- jeg tror, at jeg har "knækket koden" med billeder, der vender forkert:

Hvis jeg, medens jeg fotograferer, holder min iPad så både den fysiske runde startknap SAMT den hvide runde virtuelle knap på iPad-skærmen, hvor man i "camera-mode" udløser, i samme side (højre) - så vil det billede, der bliver taget, stå rigtigt på forummet. Så nu har jeg vendt dem rigtigt (taget nye :-))

Vh
freddy
mashuro
Indlæg: 94
Tilmeldt: 14 maj 2010, 11:42
Lokalitet: København

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af mashuro »

Hej Freddy , kan vi også se din 1200b tættere på? Skimter jeg mørke knapper på sliderne? Eller er det lyset der driller?
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
Indlæg: 2068
Tilmeldt: 19 apr 2010, 08:35
Lokalitet: Frederiksberg
Kontakt:

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af Sorenki »

mashuro skrev:Hej Freddy , kan vi også se din 1200b tættere på? Skimter jeg mørke knapper på sliderne? Eller er det lyset der driller?
Jeg tror det er model 7 du skimter ;)
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Accuphase 50 års Jubilæum: https://auditur.dk/accuphase-the-very-early-history/
Fredmarantz
Redaktør
Indlæg: 7822
Tilmeldt: 15 maj 2010, 01:12
Lokalitet: Herning

Re: Fredmarantz' vintagehifi

Indlæg af Fredmarantz »

Hej Mashuro -

jeg lagde først et sæt billeder ind, som alle var vendt forkert. På disse billeder kunne man skimte en Marantz 1200 (det var så ikke min 1200B, som jeg ellers har skrevet ovenfor.). Nu har jeg lagt nye retvendte - næsten identiske billeder ind, men nu kan man ikke længere se min model 1200. Den, som du nu kan se, er en Marantz 7 forforstærker, som er rørbestykket. Quite a different animal.

Den har sorte bakelit/plast - vippeknapper, hvor en Marantz 1200/B har sliders med cylindriske alukapper - ganske som din egen 1200B. :p

Ok- Sorenki kom først.

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
Indlæg: 7822
Tilmeldt: 15 maj 2010, 01:12
Lokalitet: Herning

Re: Fredmarantz' vintagehifi - nu med endnu en TD124

Indlæg af Fredmarantz »

:QQS: Det skete sgu igen....... :QQS:

For et par dage siden blev jeg kontaktet endnu en gang af den samme mand, som solgte mig denne TD124'er for et par år siden - der kan læses om den i denne tråd:

http://vintagehifi.dk/forum/viewtopic.p ... 239#p64239

Det særlige ved denne tidligere omtalte TD124'er var/er, at den har stået som Testmaskine hos B&O i pick-up-udviklingsafdelingen i 70'erne. Det var hans fader, som havde arbejdet der. Da fabrikken/afdelingen lukkede ned, tog de tingene med - og faderen tog åbenbart pladespilleren med hjem, hvor den så har stået i årtier. Ved faderens død overgik ting og sager til sønnen, som jeg altså har talt med ved et par lejligheder.
Han ringede så til mig igen for kort tid siden og oplyste, at han havde fundet endnu en TD124, som havde puttet sig godt under moderens seng - igen i årtier. Den kommer fra samme afdeling.Vi handlede af og jeg tog den med hjem - mest fordi ....jeg kunne ikke lade være. (hvem ville kunne det?).

Jeg har sat en lang stribe billeder ind - og jeg regner med, at disse billeder fortæller sig selv, så at sige. Man lægger mærke til mange ting, som er lidt usædvanlige, der er blandt andet bygget noget, som jeg tror er en aktiv forstærker/RIAA-noget ind i kassen. Desuden (igen) det særlige pick-up system på SME-arm. Tillige ser jeg, at pladespilleren ikke er i B&O plinth, men i en måske original Thorens plinth (ganske som Ortofons, bare uden den sorte farve og Ortofon-logoet). Der magnler nogle skruer til armboardet (er bestilt). Det er så vidt jeg kan se, ikke en normal "dansk" TD124'er idet der ikke er Demkoskilt under tallerkenen og Netspændingsarrangementet er øjensynligt bulk-standard TD124 anno ca. 1967. Alle billeder er taget før jeg på nogen måde har gjort noget som helst ved den - den står altså, som jeg modtog den - med støv og det hele - det er vel en del af dokumentationen.

Jeg har forsøgt at fremhæve nogle af de kosmetiske udfordringer, som den også har efter (måske)? lidt hårdhændet brug. Den triller dog rigtig fint. Det eneste, jeg har gjort ved den er at smide lidt smørelse ned i spindelhullet, så der er lidt som udgangspunkt.

De vitale dele ser alle ud til at være helt fine og i orden - blot skal jeg havde den "gjort op" og restaureret, ganske som man nærmest altid skal med sådan en svend. Der er ingen korrosion (bortset fra tre skruer i indmaden)

Det er hermed den 4. TD124, som havner hos mig - mere eller mindre uventet. Overkill? - helt sikkert, men jeg kunne ikke lade være - den kom jo nærmest vandrende lige ind i favnen på mig.
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
Indlæg: 2068
Tilmeldt: 19 apr 2010, 08:35
Lokalitet: Frederiksberg
Kontakt:

Re: Fredmarantz' vintagehifi - nu med endnu en TD-124

Indlæg af Sorenki »

Fedt "fund!" - stort tillykke - Jeg undrer mig dog over nogle af årstallene:
hvis vi antager at dette er en original Thorens TD124 fra 1967, hvorfor er den så monteret med en Serie 2 improved arm? - denne er såvidt jeg ved noget senere - måske har den "originalt" kørt med en anden arm?
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Accuphase 50 års Jubilæum: https://auditur.dk/accuphase-the-very-early-history/
Besvar