Trafoer til rørbanditter

Rør i alle afskygninger
Besvar
acj1980

Trafoer til rørbanditter

Indlæg af acj1980 »

Som spørgsmålet lyder, så skal vi indover trafoer til rør forstærkere.

I kraft af at jeg er en værre pillefinger har jeg med tiden haft skilt adskillelige apparater ad, dog mest noget som alligevel var halt ophugget og ABSOLUT ikke bevaringsværdigt... blot lige for at der ikke skulle opstå lynch stemning mod mig. :lol: :lol: :lol:

Der er tale om nogle trafoer til singleended forstærkertrin fra både fjernsyn og enkelte radioer.. nogle trafoer har jeg fået, andre er blevet pillet ud når et TV har ageret som donor.

Spørgsmålet er således: hvordan kan jeg se/måle mig til trafoens impedans, jeg er godt klar over at man kan måle en dc impedans, men hvordan kan jeg få oplyst om en trafo f.eks er 7Kohm i primærspolen, den måler måske 325ohm med et ganske alm ohm meter.

Mange hilsner

Alex
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010, 02:50
Lokalitet: Haderslev
Geografisk sted: Sønderjylland

Re: Trafoer til rørbanditter

Indlæg af mcs_5 »

Mål spændingsforhold. Sæt f.eks. 9V AC på primærspolen, og mål hvad der kommer ud.

Hvis du nu sender 9V ind, og der kommer 250mV ud, er spændingsforholdet 9/0,25=36. Impedansforholdet er så 36²=1296. Hvis du så gætter at den oprindelige højttaler har været 4 ohm, er primærimpedansen 4*1296=5184 ohm.

Så du kan altså ikke "måle" at primærimpedansen er 5184 ohm, men med en måling og et kvalificeret gæt, kan du beregne det.

Det hjælper også lidt, hvis man ved hvilke rør der har været brugt. EL84/ECL86/PCL86 = 5-7k, EL86/PL84/UL84 = 2-3k - singleended.

Mikkel
acj1980

Re: Trafoer til rørbanditter

Indlæg af acj1980 »

Tak for svaret Mikkel.. du er sku dagens helt her ;-)..
Det har været savnet det svar, på nogle af mine trafoer ved jeg at der har været brugt pcl82/86 til, så der har jeg skrevet impedansen på, jeg må lige checke ved lejlighed at det nu passer overens med røret og beregningerne ;-).

Mange hilsner
Alex :-)
møffe

Re: Trafoer til rørbanditter

Indlæg af møffe »

Er den slags næsten ikke altid til noget PL eller UL 80, 84 - agtigt...? R-A 5Kohm...

møffe
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010, 02:50
Lokalitet: Haderslev
Geografisk sted: Sønderjylland

Re: Trafoer til rørbanditter

Indlæg af mcs_5 »

PL84 og UL84 er jo ret langt fra EL84 (de svarer til EL86). Disse rør er meget mere lavimpedante, og bliver normalt brugt med trafoer med primærimpedans på ca. 2k4.

Mikkel
Besvar