Her er først en finérskade fra en vase på toppen af kabinettet. Finéren var løs, men det lykkedes at sprøjte trælim ind under det, for at få det fast igen.

Så skulle al den gamle lak trækkes af. Der har oprindeligt været brugt shellac.

Efter slibning ad flere omgange med fint slibepapir.

Her er hele kabinettet færdigslebet med til sidst korn 2500, hvilket er grunden til det faktisk ser ret blankt ud allerede inden påføring af lak. I flaskerne er sprit og shellac, samt den "tot" shellac'en påføres med.

Her har det fået 1 påføring af lak, hvilket skal virke som et grundlag. Man får hurtig en fornemmelse af resultatet.

Så skal porer og årerevner fyldes. Det er det største arbejde. Det foregår med fint stenmel og sprit.

Spritten opløser det førinden påførte grunderlag, og stenmelet river fint træstøv op fra overfladen, og sammen med shellac'en lægger det sig i revner og sprækker hvorved de fyldes ud og giver en jævn og glat overflade.

Dernæst påføres shellacblandingen ad mange omgange, med en tot ligesom den man fylder revnerne med. Da det er spritbaseret tørrer det lynhurtigt, og man får forholdsvis hurtigt opbygget flere hundrede tynde lag shellac på overfladen. Til sidst har jeg pudset det over med korn 2500 for at få evt. ujævnheder væk. Derefter polering og en gang voks. Her er billeder af det færdige resultat. Det kan varmt anbefales til træsider osv. på eksempelvis hifi. Overfladen er stærk, og den kan blive blank som et spejl med en helt fantastisk glød og dybde.



Mvh.
Jan