En skulder at græde ved

[PVH]

Det bedste er måske når man selv er en af de " blå mænd ".

[High Sky]

Hej
Ok ok jeg skal da også lige nævne at jeg før har fået lov til at tage noget når jeg spurgte pænt, men der er kommet
En ny lidt sur mand på pladsen

Sådan kan det gå, jeg tror heller ikke konen synes der skal flere store gulv ht ind i hjemmet lige nu.

Go weekend når I når dertil

[High Sky]

Men det hjalp at I skrev, lige den dag kunne jeg ikke slippe tanken ;-)

[ole n 84]

skulle vi ikke gå sammen og skrive ind til folketinget med vores forslag, for så kunne det være ad de ville lave loven om.

[kbekke]

Ret skal være ret. Følgende er en historie fra det virkelige liv:

Jeg var netop en tur på den lokale, i folkemunde benævnt "æ fyld". Det var et af de genoplivelsesforsøg, der så ikke endte med en succes. Objektet var visuelt i nær perfekt stand, men de indre organer desværre beyond rescue. Den trivelige mandsperson, der i dag var sat til at vogte buret, thi således foregår det på disse kanter, identificerede straks, hvad det var, der skulle aflives.

"Det er skammeligt, alle de fine ting, folk bare smider ud!" brummede han. Jeg samtykkede og skammede mig behørigt.

"Du får altså lige adressen på Helmuth. Han kan helt sikkert lave den". Det kunne han helt sikkert ikke, men det var ligesom ikke det svar, situationen krævede. "Ja, han kan lave alt muligt. Ordnede min fladskærm for ingenting og det skulle de ha 1200,- for i Fona. Her og så bare tag den med igen".

-Det gjorde jeg så ikke. Men jeg har Helmuth's adresse til næste gang.

Og hvad det var og hvad der var galt og måske/måske ikke kunne have været gjort er ligemeget. Det var ikke noget særligt eller sjældent eller værdifuldt på den måde.

Pointen er såmænd bare, at det nok er med genbrugspladsassistenter som med fagforeningsfolk, indvandrere, træskodansere og alle mulige andre levende mennesker. Nemlig at der er dumme mennesker og så er der gode mennesker og der er gode dage og der er dumme dage.

Det gælder nok bare om at samle på de rigtige.

God lørdag til vintage- og genbrugsfolket.

[Strandvaskeren]

Pointen er såmænd bare, at det nok er med genbrugspladsassistenter som med fagforeningsfolk, indvandrere, træskodansere og alle mulige andre levende mennesker. Nemlig at der er dumme mennesker og så er der gode mennesker og der er gode dage og der er dumme dage.

Helt enig, der er skrankepaverne og så dem der er mere raske i knolden..

Jeg mødte en af skrankepaverne engang jeg skulle læsse en pose polystyrenfnylder og tæpperester af og havde begået den dødssynd at fylde det i en sort affaldssæk. Jeg blev belæst om at min sorte affaldssæk ikke måtte komme ud af bilen. Jeg fortalte hvad der var i og tilbød at tømme den i småt brændbart mens han kiggede på og holdt øje med at der ikke var noget forkert i sækken, men det kunne overhovedet ikke komme på tale. Han brugte væsentligt længere tid på at brokke sig end det ville have taget blot at kigge i sækken, men principper skulle åbenbart være principper.

Jeg smed sækken ind på højre forsæde, kørte bilen helt op ad containeren og gravede så indholdet af sækken fra den åbne bilrude over i containeren. Det svinede naturligvis en hel del, sådan noget fnylder flyver rigtigt fint i almindelig dansk sidevind, men det kunne jeg ikke rigtigt tage mig af.. Skrankepaven var naturligvis ikke tilfreds, men det gad jeg ikke tage mig af, han havde jo selv insisteret på jeg skulle pakke fnylderet ud af sækken..

Desværre tror jeg ikke kun "genbrugshifi" handler om hvorvidt manden i kedeldragten er i godt humør eller ej, jeg synes at have læst et sted at det rent faktisk er politisk besluttet at det ikke må genbruges, dvs. den flinke skraldemand der godt kan se fornuften i at give en gammel radio en chance mere risikerer at få ballade for at tillade det.

[thov]

"kedeldragterne" holder sig ikke tilbage, når det gælder om at klunse.
Så meget desto sjovere er det, nåt man kan tage r*ven på dem, ved at få dem til at spilde tid (Og måske penge) på noget ubrugeligt bras.

Jeg lagde et defekt spejlreflekskamera (kun huset) i en defekt gryde, og lagde dem forsigtigt øverst i metalskrot containeren.
Der må have været videoovervågning på, for jeg nåede knapt nok at vende ryggen til, før en af 'de blå' målbevidst styrede hen mod containeren, for lige så hurtigt at forlade den, med gryden i favnen.

Han får sig en - forhåbentlig sen - overraskelse, når det går op for ham, at spaltelukkeren efterlader en bred overbelyst stribe i den ene side