High Sky skrev:Hej, jo det var netop det de blev kaldt. Ja de er næsten så grimme at de bliver lidt spændende. Men de lyder godt trods den høje alder. En dag tror jeg også at kaster et blik på de interne kabler. Men lige skal de bare spille løs.
God weekend
Good choice. Der behøver jo ikke at være noget galt med dem, bare fordi de lyder anderledes end det, du er vant til.
Min anbefaling vil ihvertfald være at give dem noget spilletid, som de er, inden du begynder at skifte noget. Gi' den gas med stearinlys og alle dine yndlingsplader og se om ikke det hele begynder at give mening henad vejen. Prøv også meget gerne at eksperimentere med placeringen af højtalerne i rummet. Det kan sommetider have en temmelig stor betydning for hvordan lyden opleves. Du kan også prøve at lægge en dyne ud på gulvet og/eller stable nogle puder op bagved højtalerne. Bare for sjov og for at høre, hvad der sker. Det er min påstand, at de akustiske forhold omkring dine højtalere, har langt større betydning for den lyd, du hører, end hvilke kabler, du anvender.
Eller hvad med at prøve at låne en anden forstærker? B&W plejer godt at kunne lide at få noget effekt. Igen. Det er ikke sikkert, at du skal skifte nogetsomhelst. Men det er en god øvelse at prøve forskellige ting sammen.
Lige nu spiller jeg selv på 40 år gamle højtalere, som er umodificerede og forbundet med den originale ringeledning. De lyder ikke som noget af det, du kan købe nede i Hifi-Klubben idag, men der mangler ikke noget. Hverken bas eller diskant.
Man kan sagtens "optimere" eller ihvertfald modificere et sæt højtalere ved at skifte ledninger eller komponenter. Jeg gør det selv og det er både sjovt og lærerigt. Somme tider er det også det eneste rigtige og du skal selvfølgelig gøre, hvad du selv synes er rigtigst med dine DM6'ere. Men du skal også vide, at du har fat i en ret seriøs model fra en seriøs højtalerproducent og tilmed i rigtigt flot stand. Det er et forholdsvist stort indgreb i den oprindelige konstruktion at udskifte ledningsføring og f.eks. kondensatorer i delefilteret. Ikke at det efter min mening er "forkert".
Pointen er bare, at det er ikke 100% sikkert, at det er hverken nødvendigt eller giver det resultat, du måske gerne vil have.
Så hvis det var mine, ville jeg nok liiige tælle til tre, inden jeg begyndte at skille dem ad. Det kan du altid gøre en dag, det regner. Men når det først er gjort, kan du ikke gøre det ugjort, hvis du forstår.
Men uanset hvad, så tillykke med dine B&W'ere og go' jazz festival. Hvad skal du ud og høre?