Hug’s vintage HiFi

[Hug]

Fandt lige dette indlæg fra JBL om dæmpningsfaktorens betydning. Det er skrevet i 1967 altså samtidig med lanceringen af JBL’s SE400/408SE, der “kun” havde en dæmpningsfaktor på 27.
Konkurrenterne var begyndt at bruge en høj dæmpningsfaktor som salgsparameter.
Det er i øvrigt interessant, at rørforstærkere generelt har lav dæmpningsfaktor. Kan det være med til at skabe den “bløde” rørlyd?

JBL The Damping Factor Debate.pdf

Mh. Hug

[Hug]

JBL’s forstærkere blev kun produceret over en kort årrække. Her er en kronologisk oversigt.

1963:
Her bliver der produceret en udgangsforstærker til indbygning i højttaleren. Den får modelnavner SE401 og er udstyret med germaniumtransistorer. Samme forstærker leveres indbygget og hedder SE402. Den kan udstyres med equalizer boards til JBL’s højttalersystemer. En senere fritstående version hedder SE400.

page43.jpg

1964:
Forforstærkeren SG520 til SE401/402 er klar til salg.

page44.jpg

page45.jpg

1965:
Udgangsforstærkeren SE408S med det innovative T-kredsløb og siliconetransistorer introduceres. Den fritstående version hedder SE400S.

CEA269C0-513E-4CD3-A7D5-A51BE1C171E1.jpeg

1965/66:
JBL’s første integrerede forstærker SA600 introduceres

67D3B152-8105-4B95-A6A9-8FF0B6AB98F5.jpeg

1968/69:
SA600 opdateres og bliver til SA660, samtidigt opdateres SE400S, som nu hedder SE460S. En ny tuner ST860 bliver introduceret, men sættes aldrig i produktion.

BA1119D4-6BB0-429D-94C8-CD6EEFF30FB8.jpeg

1971:
Ved udgangen af 1971 beslutter Harman inc. som i 1969 har købt JBL, at nedlægge produktionen af elektronik til hjemmebrug.

Hug

[hificlassic]

En sjov ting er at hvis man kigger inden i SA600 så er det reelt en SE408 der er skruet ind bag i en forforstærker som har fået et lidt stort kabinet. Man kan altså uden større teknisk kunnen tage sin SE408 ud og bruge separat.

[Hug]

En sjov ting er at hvis man kigger inden i SA600 så er det reelt en SE408 der er skruet ind bag i en forforstærker som har fået et lidt stort kabinet. Man kan altså uden større teknisk kunnen tage sin SE408 ud og bruge separat.

Ja, - og det virker fint, der er jo et servicepunkt, hvor man kan adskille for- og udgangsforstærker.

075686CB-7048-4C77-A3A9-85220E4E5BC8.jpeg

I den seperate udgangsforstærker SE408SE, er der dog en ekstra transistor i indgangen, der øger forstærkningen og hæver indgangsimpedansen.

Mh. Hug

[Hug]

Historien om min JBL SG520E

Lige siden jeg så og hørte JBL SG520 og SE400S første gang på IFA-messen i Vestberlin 1971 på et sæt af de dengang nye JBL L100 Century, har jeg altid ønsket mig netop dette setup. Det er jo så gået i opfyldelse efterhånden.

JBL SG520E har jeg købt af en bruger her på sitet. Den var som det ses i fin kosmetisk stand, men havde henstået i mange år, så sælger anbefalede, at jeg startede den op med en variotrafo. Jeg kørte straks ud til min HiFi ven, der har et fint værksted med alt nødvendigt udstyr og en stor viden om vintage grej. Der var signal igennem med forvrængning, brum og skrat, så det stod klart, at den skulle renoveres fra bunden.

IMG_0813.jpeg

Jeg overvejede at overlade opgaven til en professionel, men endte med at gøre det selv, jeg havde jo servicemanualen. For en sikkerheds skyld købte jeg NOS transistorer, der mærkeligt nok kunne fås endnu. Som det ses på diagrammet var typenumre opgivet modsat senere, hvor JBL altid opgav deres egne partnumre for udvalgte komponenter. Transistorerne var en blanding af germanium og silicium.

IMG_1027.jpeg

IMG_1026.jpeg

Elektrolytkondensatorerne var fra Sprague og kunne fås hos Banzai Berlin, ikke billige, men passede i de fysiske mål.

IMG_0186.png

IMG_1153.jpeg

Netdelen var med specielle ladelytter, som jeg restuffede med Panasonic 105 grader (longlife). Hylstrene bev udstoppet med skumgummi og forseglet med epoxy, bemærk (på foto 2) de hvide udluftningsrør (fra vatpinde), der forebygger evt. overtryk.

IMG_1031.jpeg

IMG_1340.jpeg

Det værste var trykknapomskifterne, de var næsten umulige at rense, og jeg turde ikke skille dem ad.

IMG_7243.jpeg

Transistorerne var alle intakte, så der blev ikke brug for de nyindkøbte NOS.

IMG_7246.jpeg

IMG_7245.jpeg

Og hvordan lyder den så?
Totalt uden støj og fovrængning, og tillige en meget følsom pu-indgang på 2mV. Skulle lyde meget som en rørforstærker, men det er svært at høre uden direkte sammenligning.

Hvis man overvejer at købe en SG520, er det vigtigt, at det er en SG520E - E står for export. Der er to udgaver af netdelen og kun den med “E” kan omstilles til 230 Volt.

Mh. Hug

[bjerager]

Hvor er den bare fin, og det med klappen forneden - ligner noget Accuphase har ladet sig inspirere af.

[kbekke]

En uber-fed maskine - og uhyggeligt flot istandsat

[Hug]

Hvor er den bare fin, og det med klappen forneden - ligner noget Accuphase har ladet sig inspirere af.

En uber-fed maskine - og uhyggeligt flot istandsat

Tak for jeres kommentarer!

Her er et link til et fransk forum omkring en restaurering af JBL SG520E.

https://www.audiovintage.fr/leforum/vie ... hp?t=58909

Brug den automatiske oversættelse fra Google, hvis jeres franske er mangelfuldt, - det er mit!

Mh. Hug

[Hug]

Beskrivelse af JBL’s epoker

I denne beskrivelse af JBL’s virksomhed, er der et afsnit om SG520, SE400/408S mm.

https://s7a63f2c46e250b22.jimcontent.co ... nglish.pdf

Mh. Hug

[Hug]

Historien om min JBL SA 600E

IMG_4622.jpeg

Jeg har haft forstærkeren siden 1984 købt som defekt i Politikens Krambod. Den ene kanal havde periodiske udfald, noget der stammede fra defekte transistorer i RIAA delen.

Her er diagrammerne så forståelsen af indlægget fremmes:

Diagrammer JBL SA 600 og 660.pdf

Jeg tog ud til Quali-fi i Søborg, og de var så flinke at forsyne mig med nye transistorer til hele forforstærkeren. Jeg udskiftede RIAA transistorerne i den defekte kanal, en fornuftig strategi, som gav resultat med det samme, der har ikke været periodiske fejl siden.

IMG_3256.jpeg

I midten af 90´erne blev SA600 stillet til side sammen med Thorens TD124 (Beogram 3000). En Denon forstærker og CD-afspiller overtog nu den musikalske opgave, og jeg gik over til CD-mediet.

I 2007 kom interessen for vinyl tilbage, så pladespilleren kom frem igen sammen med JBL SA600.

I forhold til Denon forstærkeren lød den ikke særlig godt, men den var også fyldt 40 år, så noget skulle gøres. Min arbejdskammerat, som har samme vintageinteresse og en del mere viden om elektronik end mig, hjalp med at udskifte alle elektrolytkondensatorer i for- og udgangsforstærkeren, lydbilledet blev nu korrekt!

IMG_3254.jpeg

Netdelen blev ved den lejlighed ikke renoveret, men i starten af 2020, da Coronaen var brudt ud, var tiden kommet, forstærkeren havde udviklet brum, så jeg gik i gang.

Jeg købte nye elektrolytter til netdelen, skilte den ad, og klippede de gamle elektrolytter ud.

De 4 store elektrolytter viste sig at måle perfekt, men dobbeltelektrolytten var defekt. Jeg tømte den for indhold, og restuffede den med 2 stk. Panasonic.

IMG_3418.jpeg

Nu det hele var ude, besluttede jeg at skifte de 4 store elektrolytter med 4 stk. Kemet, og de 6 små blå lytter blev skiftet med Vishey. Jeg passede på med ikke at beskadige de 4 små dioder.

IMG_3300.jpeg

Alt blev samlet med et hæderligt resultat, men da jeg skulle måle spændingerne på netdelen, rystede jeg på hænderne, så en ledning ramte stel, og i et glimt brændte to af de små dioder af.

Herfra gik alt galt, og efter nye små dioder og blå elektrolytter, et par omlodninger og endnu en kortslutning, som denne gang tog sikringen, var alt “fucked up”, en professionel skulle overtage opgaven.

Jeg skrev en mail til Henrik i Arnborg, og beskrev problemstillingen. Mailen sluttede således:

“Jeg vil gerne have dig til at ordne netdelen.
Fjern alt det lort jeg har lavet!
Hvis du bedømmer at de 4 store originale elektrolytter er OK, skal de anvendes igen og også de 4 store dioder, - dobbeltelektrolytten burde være i orden og har forhåbentlig ikke taget skade.
Resten skifter du, og hvis noget på forstærkerprintene er skadet, skal det også ordnes”.


Henrik påtog sig opgaven, og jeg kørte til Arnborg (fra Nordsjælland) med forstærkeren.

Her er nogle fotos af forløbet, som Henrik har taget:

IMG_0117.jpeg

IMG_3625.jpeg

IMG_3626.jpeg

Jeg hentede forstærkeren, -alt var udført perfekt, - jeg kan anbefale Henrik!

Men nye trængsler lurede forude, -historien er ikke slut!

Mh. Hug

[KlausM]

Hold da op en gyser, og en cliff-hanger oven i
Mvh Klaus

[Hug]

Hold da op en gyser, og en cliff-hanger oven i
Mvh Klaus

Ja, - det var en gyser, jeg var jo ikke klar over hvor meget, jeg havde ødelagt ved min “renovering”. Moralen må vel være, at man skal tænke grundigt over, hvor langt ens evner rækker, inden man går i gang. I dette tilfælde skulle jeg have kørt til Arnbog med det samme, men det er let at være bagklog.

På den anden side skal man jo heller ikke miste selvtilliden, det handler fortsættelsen også om.

Mh. Hug

[Hug]

Når man dagligt anvender en forstærker, der er 50 år gammel, må man være forberedt på, at der kan opstå defekter, og i dette tilfælde kom det pludseligt.

Fejlen var periodisk forvrængning ved lidt mere end middel styrke. Den opstod i begge kanaler, og min tanke var derfor, at det måtte stamme fra netdelen, som var renoveret for et par år siden.

Skulle jeg kører forstærkeren til Arnborg med det samme, eller lige prøve at lokalisere fejlen først?

Da jeg netop havde udvidet instrumentsamlingen med et Phillips oscilloskop fra 80’erne købt via “Brugtgrej” for 500. Kr. tænkte jeg, at jeg kunne lave et par målinger med det.

IMG_6719.jpeg

Jeg lavede en opstilling, men da oscilloskopet havde været i gang et par minutter lød der et smæld og tæt røg væltede ud af det.

Der kunne jeg så have opgivet, men jeg valgte i stedet at købe et nyt “billigt” kinesisk oscilloskop (det er ellers imod mine principper at købe noget, der er fremstillet i Kina, men her var prisen afgørende).

Ny opstilling bestående af variotrafo, tonegenerator, to 8 ohms modstande over højttalerterminalerne og det nye oscilloskop.

IMG_6739.jpeg

Som det ses blev den øverste top med mellemrum skåret af sinuskurven, deraf forvrængningen. Fejlen var periodisk, så man skulle være lidt heldig for at se den. Jeg målte spændingerne på netdelen, og når fejlen var der, målte de positive spændinger for lidt.

I nedenstående diagram er fejlen lokaliseret til den positive del af netdelen. Værdierne i parentes er når fejlen er der, og uden parentes når den ikke er tilstede. Én af de to markerede dioder måtte være periodisk defekt - men hvilken?

IMG_6763.jpeg

Jeg loddede den ene ende af dioderne fri og målte på dem, - alle fire målte ens.

IMG_6757.jpeg

Skulle jeg fortsætte eller kaste håndklædet i ringen?

Jeg vidste, at dioden var en Motorola 1N4720, og minsandten om ikke de kunne købes på eBay til en rimelig pris, jeg købte dem straks.

IMG_0566.jpeg

Da de var kommet hjem, skiftede jeg for en sikkerheds skyld alle fire dioder, det var jo muligt, at jeg havde mistænkt de forkerte.

Fejlen var nu væk!

Her fik jeg så lidt af min selvtillid igen.

IMG_0458.jpeg

Mh. Hug