Side 1 af 1
Hifi i Hjernekassen - DR P1 - 30. nov. 2015
: 26 nov 2015, 03:22
af Captain Phoenix
Hjernekassen.jpg
"Hifi" er emnet i DR-programmet Hjernekassen på mandag d. 30. november.
Peter Lund Madsen er vært og introducerer her programmet i et lille videoklip:
https://www.facebook.com/Hjernekassen/v ... 388840737/
Jeg har sagt ja til at medvirke - og vil selvfølgelig anlægge
vintage-vinklen på emnet.
Udsendelsen er direkte, så man ved jo aldrig helt hvad der sker, men det skal nok blive spændende...
Hjernekassen sendes på P1 mandag 9:05 (genudsendes lørdag 14:03).
Udsendelserne kan også høres på nettet -
http://www.dr.dk/p1/hjernekassen-pa-p1/
Re: Hifi i Hjernekassen - DR P1 - 30. nov. 2015
: 26 nov 2015, 07:57
af Hackenberg
Det bliver sjovt! "Tre eksperter" = fire fingre). Manden er genial. God tur.
Re: Hifi i Hjernekassen - DR P1 - 30. nov. 2015
: 30 nov 2015, 10:02
af NikonSP
Hej Claus
Super fin indsats i forbindelse med udsendelsen og fin omtale af 'vores' forum
Vh/
Harvey
Re: Hifi i Hjernekassen - DR P1 - 30. nov. 2015
: 30 nov 2015, 11:13
af Hackenberg
Sjov udsendelse.
Bedyrede over for mine kolleger at udsendelsen var om den nye kontanthjælpsreform så jeg kunne lytte i arbejdstiden.
Re: Hifi i Hjernekassen - DR P1 - 30. nov. 2015
: 30 nov 2015, 12:37
af Captain Phoenix
Det var faktisk ganske sjovt.
Jeg har ikke været i et TV-/radio-studie siden midt i 70'erne (hvor min far stoppede som producer i DR).
Meget markant at se, hvor få personer, der er nødvendige for en udsendelse ift dengang - og hvor kort tids forberedelse, der er for sådan en udsendelse!
Hjernekassen foto.jpg
Vi 3 inviterede "eksperter" havde lidt forskellige tilgange til HiFi:
- Allan Bjerregaard (i midten) har firmaet ABaudio på Frederiksberg og er mest til rørgrej.
Leif Hansen (til højre) har anlæg i alle rum, rør-anlæg i sin campingvogn (!) - og køber 25 LP'er om ugen, som han beholder alle sammen.
Jeg slog et slag for den gode lyd i vintage-anlæg, som man kan få for små penge - og fik også mulighed for at nævne sitet her.
Peter Lund Madsen fortalte forresten, at han havde foræret sine over 1200 LP'er til sin underbo... Der var bl.a. et eksemplar af C.V. Jørgensen's "Sjælland". Det var svært for ham at skjule sin ærgrelse.
Hjernekassen foto6.jpg
I et hjørne af studiet stod iøvrigt en EMT pladespiller, men den havde tilsyneladende ikke været i brug meget længe (og blev det heller ikke under dagens udsendelse).
Hjernekassen foto4.jpg
Link til udsendelsen:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/hjer ... 2015-11-30
Re: Hifi i Hjernekassen - DR P1 - 30. nov. 2015
: 30 nov 2015, 19:08
af Gottschalck
Det var meget sjovt at høre og dejligt at der ikke blev kastet med mudder omkring nyt og gammelt - rør eller transistorer og den slags. Også dejligt at en forhandler indrømmer at det gamle kan være godt, men det har jeg hørt ham sige før.
Gid flere gad lytte til den slags.
Jesper
Re: Hifi i Hjernekassen - DR P1 - 30. nov. 2015
: 30 nov 2015, 19:23
af preludo
Dejligt program , nød det

Re: Hifi i Hjernekassen - DR P1 - 30. nov. 2015
: 30 nov 2015, 19:37
af Storken
Jeg sidder netop og lytter til det nu, og er pt. nået til Claus' musikindsalg. Og det er da lige hvad sådan en mandag aften manglede!
Re: Hifi i Hjernekassen - DR P1 - 30. nov. 2015
: 01 dec 2015, 23:06
af pqrannes
Også jeg nød udsendelsen, og især Claus' bidrag, i fulde drag tidligere i dag.
Det kan du sgu godt være bekendt, Claus. Du er viste dig som en værdig repræsentant for vores "site" her.
Tør man spørge: hvordan havde hjernekasse-Madsen fundet frem til dig?
PQR
Re: Hifi i Hjernekassen - DR P1 - 30. nov. 2015
: 02 dec 2015, 08:08
af Captain Phoenix
Mange tak, Peter
Synes også (ubeskedent...), at jeg ramte en OK balance mellem ikke at være
for nørdet og så alligevel at sige noget om min passion for det gamle grej.
Programmet var jo direkte, så der kunne ikke gøres noget ift en lille "reklame" for vores site her
Jeg kom med på følgende måde:
I udsendelsen før (d. 23/11) nævnte Peter Lund Madsen i outro'en, at næste udsendelse ville handle om HiFi. Jeg skrev til programmets postkasse med tak for dagens udsendelse - og fortalte at jeg gik op i vintage hifi, at vi havde sitet her samt at vi nogle gange mødtes til træf.
Torsdag ringede program-tilrettelæggeren (Morten Krogholdt) og spurgte til min interesse.
Det viste sig at vi var jævnaldrende - og så var det jo let at ramme den "åre" med de fede 70'er-anlæg, som han også huskede (hans 13-årige søn hørte forresten vinyl-plader).
Søndag ringede Peter for at høre lidt mere samt bede om mit musikønske - og det var sådan set det.
Samtalerne varede 2 x 7 min. (og så 5-10 min. instruktion i studiet på dagen).
Det er jo ikke meget forarbejde til en times udsendelse på DR - måske skulle man prøve at lave nogle radio-udsendelser...

Re: Hifi i Hjernekassen - DR P1 - 30. nov. 2015
: 07 dec 2015, 19:40
af Jens Peter
Fin udsendelse. Jeg tror at det eneste sted der bliver spillet vinyl er på P6 Beat i hvert tilfælde Formiddagen på P6Beat hvor de flittig bruger deres EMT 950