Side 1 af 1

Renovering BM6000 4CH type 2702.

: 06 aug 2025, 17:46
af Poul
Så kom Beomasteren frem i lyset til et første kig :p
Det er en tung sag på 16 kg, købt hos TV Ringen i Kolding i 1974 for 7.200,- kr. Ikke helt billig :roll:
Den er forsynet med en 4-2-4 SQ Matrix Decoder, type Basic.
Umiddelbart ses det, at metal-tastaturet er gået løs og trænger til rensning, men ellers ser den vist godt nok ud.
Glasset er helt og uden ridser, alle kontakter virker mekanisk og begge sikringer er intakte.
Spændende at få den op på “høvlebænken”, og få sat strøm til gennem varioen :roll:
Fortsættelse følger for evt. interesserede.
Mvh. Poul

Re: Renovering BM6000 4CH type 2702.

: 06 aug 2025, 17:50
af Fredmarantz
Hej Poul.
Ja, det bliver spændende at følge. Den er godtnok kompakt at se til.....
Men med din sædvanlige grundighed og snusfornuft skal du garanteret nok få den op at køre.

Vh
Freddy

Re: Renovering BM6000 4CH type 2702.

: 06 aug 2025, 22:14
af KenRas
Enig med Freddy :thumbsup:
Det glæder jeg mig til at følge med i, og især høre (om) hvordan den performer med en SQ plade.

Re: Renovering BM6000 4CH type 2702.

: 06 aug 2025, 23:42
af Fredmarantz
Jeg kigger lige på de orange elektrolytkondensatorer på det nederste billede -
De fandtes også i rødbrun - er der forskel på kvaliteterne på disse lytter i de to forskellige farver - eller er det "same-same"?

Vh
Freddy

Re: Renovering BM6000 4CH type 2702.

: 07 aug 2025, 08:26
af baek47
Det er spændende, glæder mig til at følge forløbet :- )
Hilsen baek47

Re: Renovering BM6000 4CH type 2702.

: 07 aug 2025, 14:55
af ScanDynacoNut
Solgte en del af disse i min grønne ungdom. En virkelig skøn og imponerende spille.

Re: Renovering BM6000 4CH type 2702.

: 08 aug 2025, 16:10
af Poul
Første opstart gennem min Vario-transformer.
Ved 50 Vac kom der lys i Stand-by dioden, og ingen røg eller varme.
Fortsatte op til de normale 230 Vac, og nu var der også et eller flere relæer, som klappede.
Stadig ingen røg eller varme, og kun et lille strømforbrug på nogle få mA :p

Det var så også, hvad den kunne præstere i første omgang. Der var ingen reaktion fra tryk-knapperne, så jeg må, som forventet, lidt længere ind i “maskineriet”.
Har i øvrigt fundet ud af, at salgsprisen på 7.200,- kr. i 1974, svarer til omkring 50.000,- kr. i dag.

Og JA Freddy, der sidder nogle ROE-plasticlytter i den, som nok er blevet dårlige efter de cirka 50 år.
Ved ikke, om der er forskel i kvaliteten på de forskellige kulører af plasticlytter?
God weekend til alle i Forum!
Mvh.
Poul

Re: Renovering BM6000 4CH type 2702.

: 10 aug 2025, 13:32
af Poul
Efter en foreløbig rensning af trykknap-kontakterne med kontaktspray, kom der mere liv i BM6000 4CH :p
Der er selvfølgelig nogle sprungne pærer, men den spiller FM på de tre af udgangene - Front Højre, Bag Højre, Bag Venstre. Men der kommer ikke lyd ud af Front Venstre udgangen.
Der skal dog skrues op på mere end halvdelen af Volumen-potentiometeret, før der kommer lyd ud, så jeg mistænker de fire store 5000 uF koblingselektrolytter til udgangene for at være helt eller delvist udtørret :roll:
Der kommer dog godt nok et “blop” i højttalerne på alle fire udgange, når jeg slukker for radioen, så der er altså en form for “hul igennem”.
Hvad tænker I om min umiddelbare fejlteori?
Mvh.
Poul

Re: Renovering BM6000 4CH type 2702.

: 10 aug 2025, 15:10
af KenRas
Hvis dit “blop” lyder nogenlunde normalt, så er udgangslytterne nok nogenlunde OK. Med derfor kan der godt være andre lytter i signalvejen der er dårlige og har tabt værdi.

Vi har jo ofte tendens til at teste med 1 kHz signal fra generatoren, men tag lige og prøv med både 1 kHz og 20 kHz fra generatoren. Mål med dit scope og belastning på udgangene. Er der mere hul igennem med 20 kHz, så har du dårlige kondensatorer et sted i signal vejen. Det kan være hvor som helst i signal kæden.

Du kan fx. Måle før og efter volumen potmeter, eller på effektforstærkers indgang og dermed få en ide om du skal arbejde dig frem eller tilbage i signal kæden. Det er vi på skolebænken lærte som halveringsprincippet :p

Re: Renovering BM6000 4CH type 2702.

: 11 aug 2025, 10:46
af Poul
Tak for det Kenneth :cool1:
Nu skal jeg først lige finde ud af, hvordan jeg kommer ind til udgangsforstærkerne - forhåbentlig uden at adskille det mekanisk/elektriske system til lyd- og balancereguleringerne. Det fungerer nemlig fint.
Som tidligere nævnt, sidder der en masse orange ROE-plasticelektrolytter i den, så der er nok gode muligheder for, at de er dårlige efter de 50 år.
Det ser i øvrigt ikke ud til, at den tidligere har været åbnet.
Mvh.
Poul