Tube mania skrev: Gm-Ri-Mu
Gm // mA/V // Stejlhed...kært barn har mange navne...disse 3 benævnelser dækker over det samme.
For mange rør interesserede er den mest betydningsfulde rør parameter dets forstærknings-faktor (Mu), uheldigvis siger den ikke sandheden om Mu da flere ting spiller ind. For trioder er der 3 ting af stor værdi man bør vide...
Stejlhed (Gm) = mA/V findes som den strøm-ændring i anoden som en spændings-ændring på en 1V på gitteret giver.
Transconductance (gm) med enheden mhos der findes som rørets stejlhed mA/V
F.eks. er gm 5-mmho eller 5000-µmho det samme som stejlheden 5mA pr volt...
(Ri)indre modstand i røret...en virtuel modstand som kan udregnes, men findes altid oplyst i databogen
De 2 giver Mu som (Mu = gm X Ri)
Mu betyder at hvis Mu er 30 bliver input forstærket 30 gange.
Data bog ECC83
Stejlhed (gm) 1,6mA pr V
Indre modstand (Ri) 62,5Kohm
Mu = 100
ECC83 har et Mu på 100...det kommer fra stejlheden 1,6mA pr volt og indre modstand (Ri på 62,5Kohm)
62500 X 0,0016 = 100
Men det er ikke hele sandheden for der skal også en udvendig anode-modstand tages med i udregningen som så kommer til at se således ud:
F.eks kan anode-modstanden (Ra) for ECC83 typisk være 100Kohm
Ri = indre modstand
Ra = anode-modstand
Så kan den effektive anode-modstand udregnes som Ri parallel med Ra
Ri||Ra = (62,5K X 100K) / (62,5 + 100K) = 38K ohms
Det giver en ny og mindre Mu
38000 X 0,0016 = 61,5
Formålet med dette indlæg at gøre opmærksom på man ikke kun udfra en datastørrelse som Mu og gm kan sige noget om rørets forstærkning...mange andre faktorer spiller ind på denne. Så har man en konstruktion hvor man ønsker større eller mindre forstærkning er det ikke sikkert det hjælper at vælge et rør med større eller mindre Mu. Andre ting skal måske ændres.
Denne viden kan også bruges i fejlsøgnings sammenhæng...
Fortsættes...matching af rør...
Hej Tube mania,
Tak for dine forklaringer om rør, deres opbygning og elektriske formåen. Det er fin læsning for selvlærde amatører som jeg selv.
Efter at have kigget din tråd igennem faldt jeg over forklaringen af GM ~ mA/V. Der er mange parametre at holde styr på når man taler om rør, og jeg mangler stadig en del i forståelse, for at opnå dit overblik.
Jeg har været meget heldig, og har erhvervet mig en rørtester. Analyzer'en er konstrueret i 1961, men kun anvendt meget lidt. Testeren er forsynet med en indbygget L-C oscillator der afgiver variabelt fra 400Hz/sec og kan tilføre anodespænding op til 325Vdc. RA1 kan forsyne røret med både AC og DC reguleret glød.
Da analyzeren havde stået stille i mange år, kørte jeg den forsigtigt op over et par timer med en vario-trafo....alt virker. Testeren er opbygget som en "kampvogn"....supergodt fremstillet og har en vægt på 40kg.
Det er lykkedes at måle på rør som ECC81/82/83 , EL84, EL34 og KT88 hvor jeg først isatte kendte rør, som var udmålt . Ved at bruge rørdata bøgerne, var det forholdsvis simpelt at sætte parametre for Testeren som anode spænding på f.eks. ECC83 ved 250Vdc og en gitterspænding G1 på -2,0Vdc . Dispalyet viste så selv S (GM ~ mA/V) på 1,6 og hvor stor anodestrøm de to trioder hver især trak... et nyt Mullard målte henholdvis 1,50mA / 1,35mA som lå ganske fint set i forhold til mange andre udmålte ECC83 fabrikater. De små dobbelttrioder varierer også ved S (gm ~ mA/V), og har ikke alle samme stejlhed.
Radiometers analyzer har kun været her et par dage og jeg er kun ved begyndelsen...Testeren kan meget mere ifølge manualen.
Da alle spændinger kan varieres, må det være muligt at optegne et rørs karakteristik. Det er selvfølgelig besværligt, men jeg ville spørge, om du kan angive et minimum af målepunkter indenfor de 325Vdc der er til rådighed, så der rimelig chance for at f.eks. en dobbelt triode som ECC83 arter sig godt i et indgangstrin?
Når jeg kommer til bunds i denne tester, er der mulighed for at sætte ekstra højspændings forsyning i serie med den indbyggede 325Vdc psu....jeg læste et sted, at du mente rørerne burde testes ved de aktuelle spændinger i forstærkeren hvor de skulle sidde.
Analyzeren har en "gas test" knap hvor der indføres 1MOhm " in the control grid circuit of the tube under test". Der står : "at hvis der flyder gitterstrøm i røret, vil DC-spændingen på gitteret ændre sig i overensstemmelse med anodestrømmen" . Der kan aflæses en forskel på 1uA.
Hvis der
ikke sker en ændring af anodestrømmen, kan man så gå ud fra at røret er iorden og uden "gasleak"?
Det blev længere end beregnet....håber at du har tid til det her.
Venlig hilsen Kim