Side 18 af 35
Re: RØR-TEKNIK
: 08 feb 2013, 17:38
af Tube mania
Jaa..joo, men jeg tror nu lige jeg prøver med nogle flere rør...de koster jo ikke ret meget. Det kan jo være jeg har været uheldig...
Re: RØR-TEKNIK
: 08 feb 2013, 17:57
af mcs_5
Ja, og KT120 koster en formue

Venlig hilsen
Mikkel
Re: RØR-TEKNIK
: 02 maj 2013, 12:24
af Tube mania
Lidt *rør-nyt*
At lave forstærkere med 6C41C kan sagtens lade sig gøre...jeg har blot haft svært ved at erkende at røret ikke er stabilt før efter mange timers drift...dets statiske drift-egenskaber forandrer sig i 2-4 timer. Det betyder at når man starter sådan en kold forstærker op går der laaang tid...inden den arbejder som forventet. Min egen forstærker med PL519 er helt klar på mellem 15-30 minutter og spiller fint efter 5minutter.
Ny teknologi
I dag når man udvikler nye ting (med transistor teknologi) støder man ind i 'begrænsninger' ifh. til hastigheder og andet når man fosøger at forhøje ydeevnen. Det har fået nogle forskere til at kigge tilbage til radio-rørene med henblik på at forbedre den nuværende silicium teknik.
Degang i sidst 40'erne da transistoren blev udviklet var den klart rørene overlegen ifh til størrelse og effekt forbrug og yderligere udvikling har ført til det kæmpe udvalg vi har idag af 'gadgets'. Men en af de ting som rørene var gode til var at eletronerne flød uhindret mellem elektrodene...der har de stadig fordele overfor transistoren. I transistorer støder elektronerne konstant på forhindringer fordi de bevæger sig i fast stof
(solid state).
Nu har forskere fundet ud af at lave vacum tubes med nanoteknologi...det er ikke radiorør som vi kender dem, men afledt af dem. Det nye er at elektronerne bevæger sig i vacum 'nano kanaler' og på den måde forøger muligt antal transistorer mm2 samt hastigheder. Denne teknologi kan forenes med den nuværende og være med til at lave endnu mere avancerede ting.
Det er fantastisk hvad gammeldags radio-rør kan afstedkomme...det var pga dem man fik ideen...
Re: RØR-TEKNIK
: 23 jul 2013, 12:31
af Tube mania
Til orientering
Tråden havde mistet mange billeder...de er nu genopstået for jeg havde de fleste på en gammel hard-disc. Jeg er imponeret over at tælleren hastigt nærmer sig 630.000 visninger, men det blegner jo hvis det skyldes folk som søger på et 'bøjet vandrør' eller varme-rør og bliver dybt skuffede over at se det drejer sig om radio-rør. Derfor kunne det være af interesse for mig om man ville efterlade en kommentar...evt spørgsmål. Det kan jo osse hænde det er personer som ikke er oprettet her som læser...så må man gerne sende en kommentar/spørgsmål til
kjeldnpedersen@gmail.com Trådens formål er at bringe viden om radio-rørs funktion og virkemåde til dem der er interesseret idet jeg antager at antallet af personer med dybere kendskab til dem langsomt bliver mindre..og det er en skam.
Re: RØR-TEKNIK
: 23 jul 2013, 13:16
af kbekke
Whatever you do - keep it going!
Jeg fatter ikke halvdelen af det, der bliver skrevet og halvdelen af det, jeg fatter, er jeg stadig ikke helt sikker på.
For mig er det een af de vigtigste tråde på det her forum.

Re: RØR-TEKNIK
: 23 jul 2013, 13:39
af Fredmarantz
Jeg kan også godt lide, at vi har en sådan tråd her på forum. Dog ville jeg ønske, at den lå på lidt lettere tilgængeligt plan, så også jeg kunne følge med. Der er rigtig mange mange vigtige ting inden for rørteknikken, som mange her ville kunne profitere af, hvis det lå på et lidt lavere niveau (nu taler jeg så i dette tilfælde kun for mig selv). Måske kunne man tage nogle "delemner" op - fx "matchning af rør - hvornår er det vigtigt, og hvornår er det ligemeget/mindre vigtigt?" - "hvordan kan man vurdere, om et rør arbejder rigtigt og sundt"? - måske har du allerede været inde omkring det?
Det er dejligt, at der er medlemmer her, som virkelig ved noget om rør og brugen af dem - men jeg, på mit noget moderate plan, kommer hurtigt til kort og har det lidt svært med at lave indlæg, idet jeg hurtigt vil komme til at lyde dum/kommer til spørge forkert osv. Jeg tror, at det kunne være en væsentlig grund til, at det er sparsomt, hvad der kommer fra ikke-rør-eksperter.
Men Tube...fortsæt endelig og måske skulle vi i fællesskab lave en "videns-behovs-opsamling" .., men også dette kunne være lidt svært, idet man jo ikke altid selv ved, hvad der kunen være god viden??
Venligst
Freddy
Re: RØR-TEKNIK
: 23 jul 2013, 14:17
af Tube mania
Tak kbekke

Du skal bare blive ved...så skal det nok gå...altsammen.
Udmærkede forslag..

Jeg vil prøve at efterkomme dem...
Jeg vil gerne 'snakke' om matching og hvorfor, men jeg tror denne tråd skal have sit eget liv nu for den er ret omfattende...jeg opretter gerne en ny som kun skal handle om det. Jeg summer lige lidt i varmen over den...så kommer det...der er mange sjove (interessante) ting i det...
Re: RØR-TEKNIK
: 23 jul 2013, 23:33
af jcr1972
Jeg synes det kunne være interessant at komme omkring de rør der kan bruges ved meget lave driftspændinger. Sidste vinter restaurerede jeg en bilradio for en kammerat. Den sidder i en 1957 Pontiac. Det var sådan en "hybrid" radio med 1(!!!) transistor som udgangstrin, og resten er så rørbaseret. Men ingen vibrator eller højvolt anodespænding af nogen art. Selv driverrøret som er en fin lille 7 bens effektpentode, kører på 10 - 12V anodespænding, ligesom alle rørene i tuneren. Jeg var så i min databog for at se det hele lidt efter, og opdagede at der faktisk findes en hel del rør der kan arbejde nede ved så lave forsyningsspændinger. Det kunne være spændende at høre lidt om hvordan dette kan lade sig gøre...
Mvh.
Jan
Re: RØR-TEKNIK
: 24 jul 2013, 00:21
af Tube mania
jaa...de kaldes ''space charge tubes'' og man kan læse noget om dem her
http://www.junkbox.com/electronics/lowv ... ubes.shtml ...de er ganske sjove. g1 bruges som accelerations-gitter (+12V) og g2 som styre-gitter. De har en særlig kraftig katode og kræver derfor mere gløde-strøm end alm rør...dette for at skabe en større elektron-sky som gør det muligt at trække en brugbar strøm ved 12V
Nogle almindelige rør lader sig også drive på denne måde...jeg har lavet et enkelt forsøg med en lille pentode, men jeg fik ikke liv i den.
Re: RØR-TEKNIK
: 26 jul 2013, 11:09
af jcr1972
Interessant link! Jeg var ikke klar over at man brugte 1. gitter som accelerationsgitter, men undrede mig over den lidt spøjse kobling da jeg rodede med den bilradio. Ret vildt at visse "almindelige" rør kan begynde at fungere helt nede fra få volt!
Re: RØR-TEKNIK
: 13 sep 2013, 09:41
af Tube mania
Hmm...mystisk rør (KT150)...har lige fundet det og ikke undersøgt så meget endnu. 70W anode-tab...det kan da om noget bruges i klasse A... men jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg synes det er grimt eller kønt.
http://www.pyndt.dk/Tung-Sol%20KT150%20Curves.pdf
Re: RØR-TEKNIK
: 13 sep 2013, 09:59
af spuncut
Det er jo et påskeæg....

MVH spuncut
Re: RØR-TEKNIK
: 13 sep 2013, 10:14
af Tube mania
Nåå...jamen påske-æg er da kønne

Det har fået denne form for at klare vacummet samt for bedre varmeafgivelse...siges det. Et sæt skulle kunne give op til 300W, men jeg ville nok gå efter ca 100W og få en meget stabil forstærker.
Re: RØR-TEKNIK
: 13 sep 2013, 11:15
af dfms
Tube mania skrev: men jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg synes det er grimt eller kønt.
Grimt med stort G, lige som de fleste JJ rør.
Re: RØR-TEKNIK
: 13 sep 2013, 14:38
af eggers
Tube mania skrev:Tak kbekke

Du skal bare blive ved...så skal det nok gå...altsammen.
Udmærkede forslag..

Jeg vil prøve at efterkomme dem...
Jeg vil gerne 'snakke' om matching og hvorfor, men jeg tror denne tråd skal have sit eget liv nu for den er ret omfattende...jeg opretter gerne en ny som kun skal handle om det. Jeg summer lige lidt i varmen over den...så kommer det...der er mange sjove (interessante) ting i det...
Du kunne jo overveje at lave en lille e-bog ud af dine posts fra denne tråd. Den kunne du så endda sælge eller give væk mod frivillige donationer – der er flere muligheder der.