Vintagehifi.dk

ENDELIG i mit eje. Autumn 66. The Spencer Davis Group. Original UK release. Og fundet i Danmark. Med stemmen STEVE WINWOOD. ooooh its soooo grooooovy. Et must i en vinyl samling. Jeg havde en storebror som havde den, så den har trillet mange mange gange around and around way back. Fontana TL5359
M O N O

Så er klokken nogle få minutter i Gin-and-Tonic - og der er lige tid til at snurre denne skive først.
(Herefter bliver skiverne af agurk - ja agurk, sgu' - 3 af dem i 1 del Hendricks og 3 dele tonic. Og så 2-3 enebær plus et par isterninger - og weekenden er allerede god. Kan sagtens drikkes til mad - hæhæ).
Nå - der blev jeg vist revet med... tilbage til musikken:

Jeg købte den i tirsdags for 30,- - og det er så ca. det dobbelte af, hvad man kan finde den til på nettet (men porto ved netkøb gør jo dét meget dyrere).
Nå, men det er også lige meget - og ligeså de par kliks, der er hist og her - eller det forhold at det er 1968-genudgivelse af et "greatest hit"-album.
Min første plade med ms. Makeba - aka Mama Africa - men ikke den sidste er jeg sikker på.
For hun synger dælme dejligt - skiftevis på engelsk og... øh... swahili ???? [næh "Xhosa" sørme...].
Det sidste lyder bedst - og jeg fatter ikke en lyd.
Tæt og levende backing med megen rytme (og rytme-instrumenter) sørger for resten.

PS: Serviceoplysning til Hald-bestyreren - jeps det er både etnisk og verdens-musik
Men det er dælme venstre-højre-stereo så det vil noget

For snart mange år siden gik min svigerinde (som dengang var fjorten år) og hendes søstre på jagt efter en plade med Miriam Makeba til min svigerfar. Det må have været en gang hen imod slutningen af halvfjerdserne, og da konen jo er fra en landsby nær Coventry var det i den nærmeste 'by', Nuneaton. 'Har i noget med Miram Makeba?' blev der spurgt, 'vi kan ikke finde nogle plader med hende'. Svaret lød 'Have you tried the Scottish section?'

Og hvad kan vi så lære af det? At Coventry var Two-Tone/Ska-country!! (og man gyser godtnok når man tænker på kombinationen at Miriam Makeba og sækkepiber)

Har du noget at swoppe med, så kan dette NM eksemplar af hendes FØRSTE vinyl ligge i min pot. M O N O of course...

En muse gnavet box med George Harrison All Things Must Pass 1970 fundet hos en anden FB kræmmer over i Jylland til en hund. Rørende billigt, da pladerne er helt uden muse bid eller rent faktisk formidable i lydkvaliteten. Intet sus, ritsch ratsch eller hak.
Det gør ej heller noget at de er US producerede og matrixen på side et er STCH-1-639-Z5 #2 fordi den udgave er ikke på discogs. Så det er lavere end de andre US matrixer på coggen. En plade som bliver her i samlingen. Sælger købte en Beatles compilation 1962-1966 med rød vinyl af mig idag, til en hund, så det gik lige op.
Pl-10eren spiller dejligt med Ortofon p u. . det behøver ikke være så fancy for at lyde godt.

Captain Phoenix skrev:...

PataPata.jpg

Min første plade med ms. Makeba - aka Mama Africa - men ikke den sidste er jeg sikker på.
For hun synger dælme dejligt - skiftevis på engelsk og... øh... swahili ???? [næh "Xhosa" sørme...].
Det sidste lyder bedst - og jeg fatter ikke en lyd.
Tæt og levende backing med megen rytme (og rytme-instrumenter) sørger for resten.

PS: Serviceoplysning til Hald-bestyreren - jeps det er både etnisk og verdens-musik
Men det er dælme venstre-højre-stereo så det vil noget

Ser først den nu Claus. Etnisk og verdensmusik en af musikalske stier, jeg gerne bevæger mig ned af.

Til lykke med Makeba-pladen.

Selv fandt jeg også min første Makeba-plade for nylig (samme dag som jeg fandt The Jazz Dancer "revisited" for en sølle 20er). Det var den her:


[Miriam Makeba; Welela]

Også en dejlig plade selvom den er (rundtosset) stereo.

PQR

Jeg er godt klar over jeg risikerer at blive lynchet nu...

Mange tak for i mindede mig om Miriam Makeba alle sammen.
Jeg måtte simpelt hen ind på (gisp!) Tidal og se hvad de havde med hende.
Til min store overraskelse, og glæde, har de en del titler. Så nu bliver jeg mindet om hvad hun kunne..!

Og når jeg har hørt et par plader med hende, tror jeg det bliver "Ladysmith black Mambazo"...

Dagens plademesse (Absalon kirke, Vesterbro) var særdeles velbesøgt - virkeligt stort fremmøde!
Heldigvis var der også mange sælgere, så det var alt-i-alt en fin omgang.
Og arrangøren holder streng på at der ikke er nogen handel før åbningstiden kl. 11 - heller ikke sælgerne imellem, som det foregår på alle andre plademesser...

Nå - til sagen:
Jeg stødte på denne her, som ikke ses ret tit til salg:
Den skulle naturligvis med hjem. Som det ses har den en del battle wounds - bl.a. stempler fra Billund og Vorbasse bibliotek... Men heldigvis er vinylen Near Mint og spiller perfekt.

Musikken er - som navnet siger - meget Balkan-inspireret med skæve rytmer som 11/16, 13/16 og 9/8.
Balkantrioen bestod af Peter Bastian (en del år før han lavede Bazaar), Egon Aagaard og John Ravn. De får hjælp af Hugo Rasmussen og Mehmet Ozan (hans debut på DK-album - og længe før Istanbul Express).

Det er meget spændende musik, der virkelig har nerve og swinger rigtig godt. Vel også en udfordring, hvis man ikke er bekendt med Balkan-musikkens instrumenter og "frække" rytmer.
ANBEFALES UBETINGET FOR DEN NYSGERRIGE.

PS
En lille personlig vinkel: Jeg mødte den første gang i vinteren 1978 - da var jeg 19 år og alle kanaler stod åbne.
Jeg var "spærret inde" i Thisted i en måned for aftjening af værnepligt i Civilforsvaret.
En anden menig dér var Morten. Han havde en lidt mere - øh - farverig... baggrund end jeg: Boede på Christiania (når han altså ikke var en måned i Thisted), røg sjov tobak - og skulle bruge værnepligten til fortsat at være berettiget til at hæve dagpenge... Der ud over var han en fin fyr.
Og så havde han "Balkan Spiller" med til det Nordjyske. Den blev spillet på kasernens Lenco L75 i et musikrum med æggebakker på væggene - og gik helt rent ind hos mig. Jeg havde endda ikke røget tosse-tobak.
Fandt den først mange år efter, og den holdt - og holder - stadig.

Endnu en skive fra weekendens plademesse - og så herlig at klokken nu er blevet halv ét - og det er blevet mørkt i musik-lokalet...
Fed, fed hvid blues med jazz-inspiration.
Der synges (naturligvis om ulykkelig kærlighed), spilles mundharpe, saxofon, akustisk bas - og rigtig god guitar mv.
Og der prøves kræfter med Mingus-nummeret "Wednesday Night Prayer Meeting" (som jeg synes minder meget om "Better Get It In Your Soul" - det skønne up-tempo åbningsnummer på Ah-Um-albummet).
Dét slipper Korner & Co. rigtig godt fra!

Coveret siger intet om hvem der er med, ud over at Duffy Power (?) er gæste-vokalist.
Og så Alexis Korner, selvfølgelig. Han havde noget kørende med danske Peter Thorup i 1970'erne husker jeg - det må da tjekkes ud efter denne herlige skive.

Ifølge http://alexis-korner.net/plus.html var det:
Alexis Korner: electric guitar (except for 7,9,11), bouzouki (7), vocal
Dick Heckstall-Smith: tenor saxophone (except for 9)
Art Themen: tenor saxophone (except for 2,9,10), alto saxophone (2)
Johnny Parker: piano (except for 7)
Mike Scott: string bass (except for 7)
Phil Seamen: drums

Til andre tider inkluderede Blues Incorporated en masse Pinger:
Bl. a. Jack Bruce, Charlie Watts, Terry Cox, Davy Graham, Ginger Baker, Long John Baldry, Ronnie Jones, Danny Thompson, Graham Bond, Cyril Davies, Malcolm Cecil og Dick Heckstall-Smith.
https://en.wikipedia.org/wiki/Blues_Incorporated

Tak for hjælp & info, men min skive er en anden end den i linket.

Min er denne her https://www.discogs.com/Alexis-Korners- ... se/3514769

Så vidt jeg kan google mig frem til er det en re-release af "Sky High" (http://alexis-korner.net/skyhigh.html) som så findes i en 1966-udgave med 15 numre og en 1967-udgave med 10 numre... Min er med 10 numre.

Besætning:

• Bass – Danny Thompson
  Drums – Terry Cox
  Electric Guitar, Acoustic Guitar, Vocals – Alexis Korner
  Harp [Mouth-harp] – Duffy Power
  Tenor Saxophone – Alan Skidmore
  Trombone – Chris Pyne

Anyways - herlig blues. Også på sådan en grå, ruskende regnvejrs-dag.

Oops, det var 'wednesday night prayer meeting' som på ene eller anden måde blev til 'Preaching the Blues' i mit lidt søvnige hovede her til morgen.

Captain Phoenix skrev:
Og så Alexis Korner, selvfølgelig. Han havde noget kørende med danske Peter Thorup i 1970'erne husker jeg - det må da tjekkes ud efter denne herlige skive.

Han havde skam også noget kørende med Peter i 60'erne - og det "noget" endte jo med at Alexis "stjal" Thorup fra Beefeaters...

Sammen lavede Korner og Thorup bla. "C.C.S" (Collective Consciousness Society), der måske er mest kendt for en rimeligt alternativ version af "Whole Lotta Love" og "New Church" hvor f.eks. også Jack Bruce og Charlie Watts blev inviteret ind i varmen.

Korner fik også lusket en sanger ved navn Robert Plant ind i noget, der hed "The New Yardbirds" og som stod og skulle til Gladsaxe for at spille

Det endte jo udmærket. Med det kunne også ha' været lidt sjovt hvis Peter istedet havde fået den tjans.

Der er ingen tvivl om at han havde formatet til det på det tidspunkt:

https://www.youtube.com/watch?v=fU_7YUmDfvo

Husk at Mirima Makeba havde en mand der hed Hugh MAsekela!
HAn spillede i Tivoli VArieteen som varm op til hende!
HAn spillede trompet og havde sit orkester med!
Det var fremragende jazz - en kompakt form !
Hilsen Torben

Som annonceret tidligere (http://vintagehifi.dk/forum/viewtopic.p ... 40&p=68697) var én af dansk jazz's virkelige klassikere på vej hertil.
Og i dag landede den så - kun 5 dage fra Vermont, US til Valby, DK - sådan!!!

Nu snurrer den lystigt her i arbejds- og musikværelset et par timer inden fruen lander med nogle gode flasker tonic.
Så bliver det sørme' atter en god start på en fremragende weekend

Det er den her:
Ud over at være en jazz-klassiker og dejlig musik (i god kvalitet/stand), så illustrerer LP'en også ganske godt, hvad der var på spil i det danske jazz-landskab op gennem 1960'erne:
Store internationale (solist)navne slog sig ned i kortere eller længere tid og indspillede med danske musikere som backing (trommer, bas, piano, vibrafon).

Listen af internationale kendisser er lang: Stand Getz, Dexter Gordon og Ben Webster er blandt de mest kendte, men der var (hvis vi tager 1970'erne med) mange andre: Thad Jones og her Brew Moore.
Ingen tvivl om at dette var med til at sætte København og Danmark på jazz-verdenskortet (og lukke op for besøg af mange, mange internationale navne på gæstevisit).
Og ingen tvivl om at det var med til at udvikle en masse danske jazz-musikere, som har befolket jazz-scenen helt frem til i dag.

Således har vi (de af os der holder af jazz ihvertfald) stadig glæde af det, der skete for 54 år siden, da Brew Moore havde en lejlighed på Svinget 14, først på Amager - den adresse, der har givet LP'en dens titel.