Side 2 af 4

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 610

: 01 jan 2013, 19:47
af D.Duck
Hej

"Bofa-modulerne" der sidder i din forstærker er et standard forforstærker modul fra Bofa's (B&O) biograf udstyr fra 60'erne hvor de ved hjælp af ganske få "udvendige" komponenter kunne kobles til alle former for forforstærkere. Modulet blev også brugt i B&O Belcanto båndoptageren

Du kalder forstærkeren for Hi-Fi forstærker 610. Jeg tror det er en 608 model fra 1962. 610 modellen fra 1964 er normalt med sort front og med Din stik både til højttaler og grammofon. Din er efter billederne at dømme med de gamle tre-benede stik.

Inden du kasserer alle de "gode gamle" blå Philips elektrolytter, så prøv lige at måle kapacitet og ESR værdier på et par af dem, jeg tror du vil blive forbavset over hvor godt de holder værdierne.

Jeg kan hjælpe med en original manual som pdf-fil, er du interesseret så send en PB

Per H

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 610

: 01 jan 2013, 20:09
af Gottschalck
Hej
Jeg har allerede et diagram som fulgte med forstærkeren, men ellers tak for info.

Jeg retter da lige overskriften til 608 istedet - så er den nogenlunde i vinkel.

Har målt lytterne og de fleste måler nogenlunde inden for grænserne på nær nogle enkelte 80uf i forstærkermodulerne som måler 200uf.

Og generelt er jeg ikke så tryg ved lytter der er +50 selv om de måler som de skal, men.....

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 610

: 01 jan 2013, 21:05
af jcr1972
Tube mania skrev:Er der egentlig nogen som har været ude for ensretter havari med de flade typer...jeg har ikke og har ligodt haft fat i mange apparater gennem tiden. Derimod de runde med køleplader...dem har jeg sg respekt for. De sennepsfarvede kondensatorer er helt fine...går sjældent til. Hoved elektrolytterne kan ske at virke, men nok en god ide at skifte dem og måske alle de blå Philips lytter.

De 2 store i gult flex midten i bunden er BIAS forsyningen...ligeså den lille enkelt-ensretter
(skruet fast på chassi)...ikke sikkert der er noget at komme efter, men bør checkes.

Ellers er det en fin lille forstærker...jeg har testet den i *rør-teknik* på side 13...og den spiller lige nu på mine gulvhorn assisteret af en AMT enhed...lyder rigtig godt.


Jeg har aldrig været ude for at svide de flade ensrettere af. Men jeg plejer heller ikke at gøre lytkapaciteten større. Jeg ser ingen grund til det i sådan en forstærker der. Den brummer jo ikke med den rigtige kapacitet i forsyningen, og der er såmænd rigelig power til rådighed til det lille udgangstrin. I udstyr med ensretterrør gør man jo heller ikke kapaciteten større. Mht. de blå Philips lytter, så har jeg selv oplevet at de kan holde usædvanligt længe, og virker de, er de garanteret ikke ringere end dem man kan købe idag. Dem i forsyningen er vist Wicon. Dem har jeg ofte oplevet give op, så nye er sikkert en god idé.
Hehe, ja de åbne selenventiler har jeg også været uheldig med en gang imellem :lol: Føj en stank... Plejer nu alligevel altid så vidt muligt at bruge dem for originalitetens skyld. Sætter altid en diode i serie med dem, så deres evt. lave modstand i lukkeretningen er uden betydning.

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 610

: 01 jan 2013, 21:30
af radmrus
Gottschalck skrev:Jeg kan ikke rigtig se hvilken model det er ( 608 eller 610)

På diagrammet står der Type SFH og det er trykt i 9 måned 1961 som jeg tolker det.

Venligst

Du skal forvente af du for meget arbejde med den.
men... den ser godt ud. ... :thumbsup:
Tak for svaret.
Vh.

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 610

: 01 jan 2013, 21:50
af rørglad
"Jeg har aldrig været ude for at svide de flade ensrettere af. Men jeg plejer heller ikke at gøre lytkapaciteten større. Jeg ser ingen grund til det i sådan en forstærker der. Den brummer jo ikke med den rigtige kapacitet i forsyningen, og der er såmænd rigelig power til rådighed til det lille udgangstrin. I udstyr med ensretterrør gør man jo heller ikke kapaciteten større. "

Man skal bestemt ikke lave ændringer, som man ikke tror har nogen effekt! Og man skal heller ikke forøge lade-lytternes størreelse foran et ensretterrør. De tåler nemlig heller ikke de store strømstød! Men man bruger gerne den størst mulige kapacitet, røret kan tåle. Og så, når det skal være bedst muligt, må man bruge en drosselspole, for at udjævne rippel og ladestrøm.
Men når man nu kan undgå/spare nævnte drossel, fordi man kan bruge større kondensatorer, så har man faktisk en forbedring, i f.h.t tidligere tiders muligheder.

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 610

: 02 jan 2013, 04:13
af mcs_5
Tube mania skrev:Er der egentlig nogen som har været ude for ensretter havari med de flade typer...

De stiger vel i indre modstand (så udgangsspændingen falder) ligesom andre selenensrettere? Men jeg tror heller aldrig jeg er stødt på nogle helt døde eksemplarer...

Gottschalck skrev:Det med bias må jeg få en elektronik kyndig ven til at tjekke og det gør han nok.

Det kan du nemt klare selv. Lod en 1 ohms modstand mellem katode og stel på de fire udgangsrør (ben 8 ). Du stiller så trimmerne så du måler 20mV over hver modstand.

Med hensyn til selenensrettere og store lytter, har jeg prøvet at analysere problemet lidt. Her er min "testopstilling":

BeoPSU.png

Delvist baseret på diagrammet, og resten gætteri. Den drosselspole der omtales er der allerede, så man kunne måske forstørre lyt nr. 2 (den der "trækker" udgangstrinnet). Med de standardiserede 4*50µF er peakstrømmen under opstart ca. 750mA. Derefter ca. 500mA og rms strømmen 180mA. Med en 100µF lyt stiger peakstrømmen til 840mA og med en 200µF lyt til 1A. Men det er kun strømmen i det første sekund der stiger. De 500/180mA derefter ændrer sig ikke. Det er strømmen gennem ensretteren jeg nævner her - ikke DC-strømmen forstærkeren bruger. Men hvor meget kortvarig peakstrøm kan ensretteren klare? Og er der overhovedet nogen grund til at forstørre lytten?

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 610

: 02 jan 2013, 09:45
af Tube mania
mcs_5 skrev:De stiger vel i indre modstand (så udgangsspændingen falder) ligesom andre selenensrettere? Men jeg tror heller aldrig jeg er stødt på nogle helt døde eksemplarer...


Jaajoo, men så ville de vist også hurtigt dø pga varme...den jeg har i min B&o model 608 holder spændingen og det er udelukkende på det grundlág jeg vurderer om de skal have lov at blive siddende. De andre med køleplader kortslutter jo ret hurtigt og det tror jeg også de flade ville gøre...hvis de havde de tendenser. Jeg har endu ikke set en fungere delvist. Da de flade blev indført havde man samtidig fundet ud af at anbringe en sikring i apparaterne...så jeg støtter mig til at den forhindrer nedsmeltning af forstærkeren...hvis uheldet skulle ske.

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 608

: 02 jan 2013, 10:46
af Gottschalck
Her er jeg vist på udebane mht. at gennemskue testopstillinger og deslige, men tror jeg skal holde mig til det nogenlunde originale - gider ikke brænde ting af som ikke kan laves.

Der sidder i øvrigt to små indstiksprint i den ene side yderst med et par modstande og kondensatorer på. Der står BOFA 6066008 øverst på printene. Hvad bruges de til?

I øvrigt smart - det med den en ohms modstand. Så skal jeg bare gennemskue hvilke ben der er ben 8 ;)

Venligst

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 608

: 02 jan 2013, 10:54
af Tube mania
Det er let....fra bunden tæller du med uret..starter ved mellemrummet...de 2 små indstik er RIAA equalisering...hvis der står magnetisk pu..på dem...er den klar til brug med alm. pu.

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 608

: 02 jan 2013, 20:04
af Gottschalck
Ok tak - det er da til at finde ud af.

Der står MF på de små print.

Venligst

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 608

: 07 jan 2013, 15:36
af Gottschalck
Så er der kommet komponenter og man er i fuld gang med at lodde.

Der skal monteres en 1k modstand over hvert rør på sokkelklemme 8 (på udgangsrøret) for på en nem måde at justere bias og jeg har tænkt mig at montere modstandene på hver af udgangstrafoernes klemme 2 og 5 i stedet for.

Det kan jeg vel godt?

For så slipper man for at have forstærkeren på hovedet når der justeres bias.

Venligst

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 608

: 07 jan 2013, 15:50
af Tube mania
Nej...en ohm i serie...mellem ben 8 og den ledning som sidder der. Ben 8 er bøjet ind til soklens midte...derfra går en sort ledning. Den lodder du af og lodder 1ohm modstanden på centeret..derpå den sorte ledning til anden ende af modstanden. Du kan også lette ben 8 fra soklens midte og lodde modstanden i mellem. BIAS trimmerne er de 4 som sidder sammen ovenpå.

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 608

: 07 jan 2013, 18:18
af Gottschalck
Ok nu er den feset ind - og ja en 1 ohms modstand naturligvis.

Venligst

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 608

: 08 jan 2013, 18:16
af Gottschalck
Så kører dyret og det var med noget spænding at Lars Jørgen og jeg langsomt fik startet den gamle dame op på vario, men heldigvis - ingen røg. Og mange tak Lars :cool1: og tak til Mikkel som altid velvilligt? sender stumper til mig :cool1:
Derefter justering af bias. Ingen problemer med at indstille de 20mv på hvert rør. Endelig har volumen pot og ballance pot fået lidt kontaktrens og alt kører som det skal. Ingen sus og brum af nævneværdig betydning – Dejligt.

Hvordan med de 230 volt vi bruger nu til dags? Er der problemer i forhold til forstærkerens nominelle spænding - altså den der er fortrykt bagpå og som er 220volt?
Billeder kommer senere.

- og ikke mindst - den spiller sgu virkelig fedt. Afslappet og detaljeret.
Venligst

Re: B&O hi-fi stereo forstærker 608

: 08 jan 2013, 19:37
af kbekke
Gottschalck skrev:Så kører dyret og det var med noget spænding at Lars Jørgen og jeg langsomt fik startet den gamle dame op på vario, men heldigvis - ingen røg.
Derefter justering af bias. Ingen problemer med at indstille de 20mv på hvert rør. Endelig har volumen pot og ballance pot fået lidt kontaktrens og alt kører som det skal. Ingen sus og brum af nævneværdig betydning – Dejligt.

Hvordan med de 230 volt vi bruger nu til dags? Er der problemer i forhold til forstærkerens nominelle spænding - altså den der er fortrykt bagpå og som er 220volt?
Billeder kommer senere.

- og ikke mindst - den spiller sgu virkelig fedt. Afslappet og detaljeret.
Venligst


Dit heldige asen! Arh ok, det er vist fuldt fortjent :p Gulvhorn eller?