Side 2 af 2

Re: Philips radio type 834C.

: 07 nov 2019, 11:54
af Poul
De to første kondensatorer, C14 elektrolyt og C27 overføringskondensatorer, er nu udskiftet, og der var god plads til de nye og meget mindre erstatninger.
Som tidligere nævnt var elektrolytten helt lækket, og overføringskondensatoren fra rør L3 til udgangsrørene L4 og L5 målte kun 1,2 nF i stedet for diagrammets 6,8 nF. Der står faktisk 8000 på hylsteret, hvilket jeg formoder betyder 8,0 nF, men nu har jeg boret det hele ud, og i stedet monteret en ny aksial overføringskondensator i hylsteret. Den er godt nok kun på 5,1 nF/160V, men mon ikke det går an alligevel?
Måler videre på de næste kondensatorer og fortsættelse følger ;)

Re: Philips radio type 834C.

: 07 nov 2019, 13:18
af MaxJ
Den afbryder ser godt nok speciel ud.

Re: Philips radio type 834C.

: 07 nov 2019, 13:35
af Poul
Ja, jeg har heller ikke set den før Max, men jeg har snakket med en mand, som har renoveret samme radiotype.
Han fortalte, at kontakten var groet helt fast, men han fik gang i den igen med lidt smørelse og “gefylh”.
På min model er der desværre vist kun brugt rå kraft, hvorved bakelitten og metalskyderen er brækket.
Det ender nok med, at jeg luser kontakterne over, men lige nu koncentrerer jeg mig om kondensatorerne, som du kan se foran.
Der er selvfølgelig også stadig en chance for, at der ligger en kontakt i en rodekasse et sted :Thumpsup:
Poul

Re: Philips radio type 834C.

: 07 nov 2019, 13:52
af MaxJ
Heldigvis kan man komme over det ved at luse den. Så kan man jo reetablere det hvis man skulle falde over en kontakt.

Re: Philips radio type 834C.

: 18 nov 2019, 20:39
af Poul
Så spiller den gamle jævnstrømsradio igen :p
Jeg valgte at gennemmåle alle kondensatorerne, og så kun erstatte de åbenbare defekte, for på denne måde at bevare radioen så original som muligt.
Udover den tidligere omtalte elektrolyt C14 og overføringskondensatoren C27, så var det faktisk kun katode-kondensatoren C33 til Rør3, som var dårlig, idet den kun målte 0,25 uF i stedet for diagrammets 0,47 uF.
De øvrige kondensatorer målte OK, og så pæne ud, så de fik lov til at blive siddende.
Med undtagelse af en enkelt modstand R9, lå alle modstande indenfor en tolerance på max. 20%.
R9 var iøvrigt vokset fra 820 ohm til 1900 ohm.

Der er monteret et 220 VDC regulatorrør type 1928 på radioen, men allerede ved 100 VDC begyndte der at komme liv i radioen, og ved de angivne 220 VDC spillede den fint på både LB og MB på en cirka 8 m lang antenneledning. Spændingen skal iøvrigt ned omkring 100 VDC, før man kan høre faldende lydstyrke, så rørene må have et meget bredt funktionsområde.

Ved 220 VDC bruger den 240 mA, svarende til et forbrug på omkring 53 Watt.
Ved 150 VDC bruger den 200 mA, svarende til et forbrug på omkring 30 Watt.
Ved 100 VDC bruger den 160 mA, svarende til et forbrug på omkring 16 Watt.

Ifølge den hollandske manual skulle forbruget være omkring 22 Watt ved 110 VDC og omkring 27 Watt ved 220 VDC. Det ser altså ud til, at den bruger noget mere strøm end beregnet, men det er måske, hvad man kan forvente efter 90 år :roll:
Der er ikke noget, der ryger eller lugter, så jeg håber på, at det er normalt :!:
Hvad mener I?
Poul.

Re: Philips radio type 834C.

: 27 nov 2019, 16:38
af Poul
Så blev den færdig efter lidt udvendig rensning, maling af træfod og “polering” af sider og front med en gang WD40 :p
Som det ses, har den lidt skrammer på toppen, men ikke noget væsentligt, og den spiller godt og er klar til den lille samling :cool1:
Poul

Re: Philips radio type 834C.

: 27 nov 2019, 17:06
af Tonni
En rigtig smuk radio! - Hvor er det godt den fik en chance til... :OLO: