Vintagehifi.dk

Det er sommer (si'r de), det kræver musik.

Min 12 år yngre søster, der er sidst i 30erne - ja, jeg er lige fyldt rundt - gav mig tidligere på året en stor kasse med - uha - skønne jazz-cd'er. Hun har tidligere - før mig der først har nået jazz'en via vintagehifi-grej - været en rigtig jazz'er og købt masser af 50er og 60er jazz. Nu står alle hendes cd'er her, måske til låns, måske for altid; hvilken løsning er ligegyldigt, for nu kan jeg lytte til dem.

Jeg har løst og fast lyttet på cd'erne, men starter nu denne tråd for at holde mig selv fast på, hvor jeg er nået til, Og det er - i dag - her til:



Og ej, hvor det går.

PQR

Den slags er stærkt vanedannende, så forhåbentlig bliver de stående hos dig

pqrannes skrev:Min 12 år yngre søster, der er sidst i 30erne - ja, jeg er lige fyldt rundt - gav mig tidligere på året en stor kasse med - uha - skønne jazz-cd'er. Hun har tidligere - før mig der først har nået jazz'en via vintagehifi-grej - været en rigtig jazz'er og købt masser af 50er og 60er jazz. Nu står alle hendes cd'er her, måske til låns, måske for altid; hvilken løsning er ligegyldigt, for nu kan jeg lytte til dem.

Det var da noget af noget af en søster du har dig dér...
Ja - det er en rigtig god jazz-skive (fås også på lækker 180 gr vinyl).
Interessant at det er Cannonball's indspilning - og ikke Miles Davis' - når man tænker på hvor stort et navn Davis var i 1958 og at han faktisk skrev titelnummeret. Stjerne-musikere i topform - et klart must have!

Wes, det er en dejlig plade! Tillykke med den dejlige søster og al musikken.

Sikke en dejlig tråd. Lige til at blive inspireret af

Et af mine senere fund er denne:



En 1957-release i mono på Jazztone (JZ-1238) med bla. Oscar Pettiford, Lucky Thompson og mesteren himself, der kommer frem ved særlige lejligheder. Men jeg advarer; vibrafon-jazz er også stærkt vanedannende

Tak for feedbacks. Godt at nogen gider lege med.

Nu kom den op af kassen:



Det er sørme også godt. Jazz samba er godt.

PQR

Og så denne:



Jeg havde aldrig hørt om hverken sanger og pianist Blossom Dearie eller sangskriverne Comden and Green. Det har jeg nu. Et charmerende og super cool svingende bekendtskab. Og Ray Brown på bas.

PQR

Vil anbefale denne, Ed thigben spiller trommer stramt ,og tørt ...forrygende på hurtige vintage højtaler enheder, helt klart en af mine ynglings jazzer
Har den både på CD og Original vinyl.

Captain Phoenix skrev:

pqrannes skrev:Min 12 år yngre søster, der er sidst i 30erne - ja, jeg er lige fyldt rundt - gav mig tidligere på året en stor kasse med - uha - skønne jazz-cd'er. Hun har tidligere - før mig der først har nået jazz'en via vintagehifi-grej - været en rigtig jazz'er og købt masser af 50er og 60er jazz. Nu står alle hendes cd'er her, måske til låns, måske for altid; hvilken løsning er ligegyldigt, for nu kan jeg lytte til dem.

Det var da noget af noget af en søster du har dig dér...
Ja - det er en rigtig god jazz-skive (fås også på lækker 180 gr vinyl).
Interessant at det er Cannonball's indspilning - og ikke Miles Davis' - når man tænker på hvor stort et navn Davis var i 1958 og at han faktisk skrev titelnummeret. Stjerne-musikere i topform - et klart must have!

Jaeh... og der er sørme een på vej til moi. Re-issue på Classic Records (BN 1595-MONO-200G). Lige nu må jeg nøjes med den digitale udgave fra Bibzoom - men den er da osse fin at gå i seng på

pqrannes skrev:Og så denne:



Jeg havde aldrig hørt om hverken sanger og pianist Blossom Dearie eller sangskriverne Comden and Green. Det har jeg nu. Et charmerende og super cool svingende bekendtskab. Og Ray Brown på bas.

PQR

Comden and Greene skrev ordene til "On the Town" komponeret af Leonard Bernstein.

Jeg fortsætter med at dykke ned i kassen med Jazz cd'er som min meget yngre søster har overladt til mig (det er stadig trådens emne, men andre jazz-relaterede indfald er da velkomne) og nåede tidligere i dag denne cd:



Ny solist (saxofonist) for mig, ny konstellation og nyt album også; til trods for at det er fra 1959 - bebobet var det vist og i alt fald fedt.

PQR

Den her (Atlantic SD 1418) er heller ikke så tosset:



Ifølge covernoterne mødtes Sonny Stitt og Charlie Parker i Kansas City (udenfor en drugstore på hjørnet af Eighteenth og Vine) og Stitt blev umiddelbart inviteret til at sidde ind samme aften. "You sure sound like me" skal mesteren bagefter have udtalt.

Senere begyndte Sonny at spille tenor, fordi han lød "for meget som Parker" (?) Det gør han ikke her. Det er hverken tenor eller "for meget" - det er helt perfekt - også selvom det "kun" er en re-issue fra 1966.

Nå og så fik leverandøren langt om længe snøvlet sig sammen til at få sendt MIT eksemplar af den plade, der startede denne tråd. Og tak for det. "Somethin' Else" hedder den og det må man sige. En noget mere poleret, afdæmpet og tør man sige "pæn" (?) udgave af Miles Davis end den, jeg ellers troede, jeg gik og kendte.

Ikke at jeg klager. Overhovedet ikke. Men det fik mig til at tænke på, at det måske netop var det, spændvidden, mangfoldigheden, der gjorde Miles så stor? Det og så selvfølgelig evnen til at sætte scenen for den ene fabelagtige konstellation af musikere efter den anden.

Ikke bare det statistisk og kosmisk usandsynlige lykketræf, at han og Coltrane skulle mødes et par dage i New York i 1959 for at indspille den-der-I-ved-nok. Men tænk også på hvad f.eks. en Herbie Hancock eller John McLaughlin ville have været (eller ikke været), hvis det ikke havde været for Miles.

Hvilket leder os hen imod aftenens plade:



Jeg har altid haft et lidt nødtvungent forhold til hans senere arbejder; fusionsjazzen. Og jeg tilstår gladeligt, at jeg udelukkende købte Aura-pladen med henblik på at imponere et særligt udvalgt eksemplar af det modsatte køn. I ved, hende der læste Camus og røg John Player Specials og var sofistikeret UOPNÅELIG. Allerede ved første gennemlytning hjemme hos mig selv (og ca. halvvejs igennem side 1) kunne jeg dog godt se - og ikke mindst høre - at scoreperspektivet nok var begrænset her. For, Aura er en plade, der er mange ting. Men ligefrem romantisk - det er den sgu' ikke.

Så den røg ind i stakken mellem Metallica og Motörhead og der har den haft faktisk stået siden 1989. Det er ihvertfald en af mine mindst spillede plader. Men i aften skulle det være og den snurrer lige nu. Den er stadig ikke helt i skabet endnu, men det bliver bedre og hvem ved, måske om en 10-15 år?

I mellemtiden vil jeg så gå og trøste mig med, at Davis nok bare altid vil være "miles ahead" og det er op til os andre at prøve at følge med og fatte, hvad det egentlig er, han siger...

Ja og helt spændende bliver det så når, netop, Aura faktisk er en komposition til Miles, for Miles, med Miles. Men af Palle Mikkelsborg. Og det er da også dette element der gør at dette album, på så mange måder, skiller sig ud fra Miles andre sene udgivelser...

Tonni skrev:Ja og helt spændende bliver det så når, netop, Aura faktisk er en komposition til Miles, for Miles, med Miles. Men af Palle Mikkelsborg. Og det er da også dette element der gør at dette album, på så mange måder, skiller sig ud fra Miles andre sene udgivelser...

Det hører selvfølgelig med til historien og så måske at "konstellationen" også indbefatter Bo Stief, Kenneth Knudsen, Bjarne Roupé, Marilyn Mazur, NHØP, Jesper Thilo og mange flere fra cremen af dansk jazz. Og så er den indspillet "at Easy Sound Studio, Copenhagen" i 1985.

Det er sådan noget, der gør een glad for at være dansker.