Side 1 af 2

Male på vinyl??? + Opgradering

Indlæg: fre 23. mar 2012 18:05
af csso
Mine højttaler kabinetter er beklædt med blåt vinyl - ikke det pæneste :D

Derfor leger jeg med tanken om at male dem - men kan man det? Og i så fald, hvad er fremgangsmåden?

Nogen der har nogle ideer?

Re: Male på vinyl???

Indlæg: fre 23. mar 2012 18:59
af r-l-b

Re: Male på vinyl???

Indlæg: fre 23. mar 2012 22:42
af csso
Tak Ruben - jeg var faktisk heller ikke 100 på det var vinyl.

Jeg kigger lige minkene igennem.

Hvordan er det at få af - i tilfælde at jeg skulle vælge en finer løsning?

Re: Male på vinyl???

Indlæg: fre 23. mar 2012 23:31
af r-l-b
csso skrev:Tak Ruben - jeg var faktisk heller ikke 100 på det var vinyl.

Jeg kigger lige minkene igennem.

Hvordan er det at få af - i tilfælde at jeg skulle vælge en finer løsning?


MartinKBH har fineret sine - der er en længere tråd om det på the art of sound - prøver at finde et link

Re: Male på vinyl???

Indlæg: lør 24. mar 2012 00:37
af r-l-b
http://theartofsound.net/forum/showthread.php?t=7138&highlight=lockwood

på side 1 i tråden er de med træ-look-a-like formica- fra side 5-6 viser han hvordan han finere dem med lyst træ - se lige den fede forforstærker EAR912 - den ville jeg gerne eje

Re: Male på vinyl???

Indlæg: lør 24. mar 2012 17:46
af csso
Så er kasserne grundet - om et par timer skulle de være klar til maling.

Er ret spændt på resultatet... :D

Re: Male på vinyl???

Indlæg: lør 24. mar 2012 17:49
af MDA
Hvor er billederne ? :)

Re: Male på vinyl??? + Opgradering

Indlæg: søn 25. mar 2012 18:18
af csso
Har ikke noget kamera, og da jeg kom i tanker om mobilen, var jeg nået for langt til at lave en billedserie. :oops:

Enheder og nyt frontstof monteres i aften - så kommer der et efterbillede :cool1:

Er man rigtig interesseret, er man velkommen til en kop kaffe - højttalerne spiller dog først engang i påsken, da delefiltrene er ude at blive opgraderet :OLO:

Re: Male på vinyl???

Indlæg: søn 1. apr 2012 16:40
af csso
IMG_0400.JPG


Hermed et efter billede - delefiltre kommer først i næste uge..... Det kan ik gå galt :cool1:

Mon ikke en enkelt eller to herinde kan huske det koboltblå helvede højttalerne før udgjorde.
Jeg er faktisk ret tilfreds med resultatet - nu må vi så se hvor stort et løft de nye delefiltre kan give.

Re: Male på vinyl???

Indlæg: lør 7. apr 2012 22:03
af r-l-b
vi glæder os til at høre om du kunne høre forskel på delefiltrene

fedt billede med baby som skala så man kan se at det ikke er reolhøjtalere sådan et par monitors fra LockWood

Kan man se enheden igennem frontstoffet eller er det ikke monteret endnu - svært at se pga mobiltelefonkameraets charmerende softfilter :-)

Re: Male på vinyl???

Indlæg: søn 8. apr 2012 10:10
af Strandvaskeren
Ja, skidesmart med sådan en referencebaby, er den købt eller diy? :D

Re: Male på vinyl???

Indlæg: søn 8. apr 2012 21:43
af csso
Frontstoffet trak jeg ind således at enheden er blottet - jeg har altid godt kunnet lide at enhederne var synlige, også tog jeg konsekvensen af debatten i den anden tråd omkring frontstof :p

De originale delefiltre er blevet opgraderet (ny luftspole til bassen samt nye kondensatorer (herunder lidt ekstra aflastning på disse)), og Energy samt Roll Off potmetrene er blevet omgået totalt. Ydermere er der monteret 2 ekstra terminaler (bas og diskant kører nu helt seperat), da et bi-amping projekt lurer i fremtiden.
Ligeledes er kablet fra filter til enhed opgraderet.
Det har givet en mærkbart løft! - jeg tror dog ikke vi er helt færdige med de filtre. Der skal vist en foliespole på bassen i stedet, og en bedre indgangskapacitet i diskanten - ligesom de ret dårlige stik i selve enheden skal bypasses.

En opgradering der samlet kan gøres fra en 1000 - 1200.- (alt afhængig hvilket fabrikat der skal stå på komponenterne) - jeg kan kun anbefale at man går igang, hvis man er den lykkelige ejer af et sæt MG.

Baby´en er i øvrigt produceret in house - faktisk en MkII.

Re: Male på vinyl???

Indlæg: fre 13. apr 2012 16:46
af csso
Så er foliespolerne ankommet - jeg fandt dem fra tyske Mundorf, nogen der har erfaringer med netop dette mærke/firma?

Søndag eftermiddag er afsat til at få delefiltrene færdige - indgangskapaciteten (Jensen) er ligeledes fundet frem.

Glæder mig til at høre hvor meget, hvis noget, løft disse 2 sidste ting kan give. 8)

Re: Male på vinyl??? + Opgradering

Indlæg: søn 15. apr 2012 22:49
af csso
Så blev den kæmpe (fysisk) Jensen kapacitet og de tunge Mundorf spoler monteret.

Noget mere klarhed i toppen og meget mere kontrol i bunden. Mærkeligt at en foliespole kontra normal spole kan gøre så stor forskel.

Nå men opgraderinge af delefilteret - vel at mærke tro mod Tannoy´s original filter - har vist sig at være en af de bedste value for money ting jeg nogensinde har gjort..... at Stato´en så trækker dem med en overflod af dynamik og kontrol gør det jo ikke ringere :OLO: :OLO: :OLO:

Re: Male på vinyl??? + Opgradering

Indlæg: man 16. apr 2012 00:03
af r-l-b
håber du vil vise et par billeder af de delefilter tweak/renovering